Saxo som samtidshistoriker. Saxo i nyt lys?

orsdag d. 29. oktober 2009 vil seks yngre forskere kaste et blik på Saxo som kilde til sin samtid.

Københavns Universitet, Lokale Bisp 214, Bispetorvet 1-3. kl. 10 -17.30.

Program:

Blok I 10.00-11.45

• Helle Vogt (KU) Saxo og kanonisk ret
• Per Andersen (AU) Saxo og Vederlovens procesret – var Saxo (også) jurist?

Pause 11.45-12.30

Blok II 12.30-14.00

• Thomas Heebøll-Holm (KU) Saxo og 1100-tallets danske krigsførelse: riddere og vikinger?
• Janus Møller Jensen (Nyborg Slot) Saxo og Erik Emune: Brug og misbrug af historien – fra korsfarer til skurk

Kaffe 14.00-14.30

Blok III 14.30-16.30

• Lars Kjær (Cambridge) Gaver og gæstebud: Avaritia og liberalitas i Gesta Danorum
• Kim Esmark (RUC) Humbug eller hellig handling? Saxos ritualer
• Afsluttende diskussion og opsamling ved arrangørerne

Arrangementet er gratis, men da der er begrænset plads i lokalet er forhåndstilmelding til thomasholm@hum.ku.dk påkrævet senest 22/10.

Skiftet fra antik til middelalderlig krigsførsel

“Men var de riddere? – om overgangen i mellem senantik og middelalderlig krigsførsel. Foreløbige resultater fra et projekt under udarbejdelse”

Oplæg ved Rasmus Wichman, stud.mag.

“I 471 brød Ecdicius Avitas, nevø til den berømte forfatter Sidonius Apollinaris og søn af den forhenværende kejser Avitus, visigoternes belejring af Auvergne. Han gjorde dette til hest, med soldater han havde betalt af egen lomme. Billedet af den beredne aristokrat med sin private hær tegner sig allerede på dette tidspunkt, selv om rytternes hovedvåben synes at have været buer. Jeg vil vove den påstand at måske på nær våbenet, kvalificerede Ecdicius på alle måder sig til at kunne kaldes en ridder efter middelalderlig standard. Men straks melder spørgsmålet sig: Var kejsere som Avitus, Majorian og Anthemius så ikke også riddere – eller var det kun et gallo-romersk fænomen?”

Foredraget afholdes mandag den 4. maj 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Militært og civilt martyrium i Livland

Militært og civilt martyrium i Livland: Den livlandske rimkrønike og Henrik af Livlands krønike

v. Troels K. Pedersen, cand.mag.

I det 13. århundrede var Livland en af den vestlige kristenheds mest aktive missionsmarker … og slagmarker. To store beretninger har overlevet tidens rasen, Henrik af Livlands krønike og Den livlandske rimkrønike, fra henholdsvis den første og sidste del af  århundredet. Begge værker beskæftiger sig med kristenhedens møjsommelige udbredelse blandt hedningene, og de mange krigshandlinger, der fandt sted.

Henrik var sognepræst under biskoppen af Riga, rimeren var broder af den tyske orden,  altså riddermunk. Man kan roligt sige, at Livland på den tid producerede en lind strøm af martyrer, som begge forfattere er enige om, fór til Himmels for deres offer. Men derudover er det fascinerende, så forskelligt to forfattere, der tjente samme sag, kunne se martyriet og sagen, hedningenes omvendelse. Derom vil jeg tale.

Oplægget finder sted mandag d. 10. marts, kl. 17.01 i lokale 15.1.61 på KUA.

Kyske skønjomfruer og liderlige troldkvinder

Foredrag i Middelaldercirklen

Kyske skønjomfruer og liderlige troldkvinder – kønsroller og kvindelig kønsmoral i ridderromancer

ved Troels K. Pedersen, cand.mag.

Utrolig mange af de mest fortæskede kønsklichéer kan køres tilbage til ridderromancerne: Ridderen i skinnende rustning, den nødstedte skønjomfru på den kilometerhøje piedestal. Men de kønsklichéer har en tendens til at opløse sig noget, når man kigger nærmere på detaljerne i materialet, som er en litterær tradition, der blomstrede broget henover mere end 200 år.

Et klart, gennemgående tema gennem hele traditionen er ridderens dannelsesrejse, altså en øvelse i mandlig identitetsbygning. I denne sammenhæng bliver kvinderne en art spejl for ridderen, helten: Han opbygger sin identitet som mand i forhold til kvinderne. Jeg har
sat mig for at se på to typer kvindeligt modspil til Vor Helt, skønjomfruen og troldkvinden, den “gode” og den “onde” kvinde. Som med så meget andet bliver det dog langt mere rodet og interessant, når man inddrager sex…

Oplægget finder sted på mandag d. 19. november, kl. 17.01 i lokale 15.1.61 på KUA.

Litteratur

Først og fremmest en masse ridderomancer, de to store forfattere er Chretien de Troyes og Thomas Malory, men man bliver også klog og fornøjet af at læse Mabinogion, “vulgata cyklussen”, Sir Gawain and the Green Knight og mange andre.

Derudover er det værd at se på Geoffrey af Monmouths værker: “De britiske kongers historie” og Merlins liv”.

I øvrigt:

• Gaunt, Simon: Gender and Genre in Medieval French Literature, Cambridge 1995
• Krueger, Roberta L.: The Cambridge companion to medieval romance, Cambridge 2000

Huskarle og riddere. Indførelsen af riddervæsnet i Danmark i 1100-tallet

Foredrag i Middelaldercirklen:

Ved Thomas Heebøll-Holm, mag.art

Man har i historiografien traditionelt antaget, at der ikke fandtes riddere i Danmark før meget sent i 1200-tallet. Denne antagelse skyldes, at historikerne traditionelt kun har villet fæstne deres lid til diplomerne som troværdige middelalderkilder, at Danmark er blevet betragtet som værende isoleret fra store dele af den vesteuropæiske middelalderkultur, og at militærhistorie har været ildeset i forskningen.

I foredraget vil denne antagelse blive udfordret. Gennem komparative undersøgelser vil jeg påvise, hvordan riddervæsnet militært og ideologisk var tilstede i Danmark i 1100-tallet, hvem der bragte det hertil, samt hvordan riddervæsnet blev tilpasset nordiske forhold.

Litteratur:

• Jean Flori: Chevaliers et chevalerie au Moyen Âge, Paris, 1998.
• Richard W. Kaeuper: Chivalry and Violence in Medieval Europe , Oxford, 1999.
• John France: Western Warfare at the Age of the Crusades 1000-1300, London & New York 1999.
• Mht. kilder kan Geoffrey af Monmouths historie om de britiske konger, Waces franske fortolkning af Monmouth og Chrétien de Troyes’ værker anbefales. Jeg vil også henlede opmærksomheden på riddervisen Raoul de Cambrai, der i særlig grad behandler de voldelige og vendetta-agtige sider af ridderskabet. Af danske kilder er Saxos Gesta Danorum som sædvanligt et skatkammer af informationer, selvom den som alle gode skatkamre indeholder faldgrupper og andre fælder og farer.
• Oplægget er blevet omskrevet til en artikel, som jeg har sendt ind til Historisk Tidsskrift. Den bliver forhåbentligt publiceret (måske engang næste år?).

Oplægget finder sted mandag d. 24. september, kl. 17.01 i lokale 15.1.61 på KUA.

Fra viking til ridder

Foredrag i Middelaldercirklen:

Fra viking til ridder

ved Michael Gelting, mag.art, arkivar.

Foredrag, der udgangspunkt i Michael Geltings foredrag ved middelalderkonferencen i Kalamazoo maj 2007.

Oplægget finder sted mandag d. 10. september, kl. 17.01 i lokale 15.1.61 på KUA.

Linky: Kalamazoo 2008