Et delt Danmark? Muligheden for krig i 900-tallet diskuteret ud fra grave og befæstninger

23. januar, 2012

Oplægget finder sted den 13. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Oplægget vil være en præsentation af mit speciale omhandlende spørgsmålet: Hvordan kan man erkende om der har været krig ud fra et arkæologisk materiale, i dette tilfælde i 900-tallets Danmark?

Hedninge og kristne er oplagte parter i en potentiel krig i 900-tallets Danmark. Materialet der er anvendt til at komme spørgsmålet nærmere, er derfor grave og befæstninger, relationen mellem disse, samt strategiske overvejelser. Gravene giver et indblik i religiøs tilknytning og udbredelseskort over gravtyper kan vise regionale forskelle. Befæstninger kan derimod give indblik i militære forhold. Strategiske overvejelser og grave ved/i området omkring tidens befæstninger kan dertil indikere tilknytning til en af parterne. Tilsammen kan graves anlæggelsestidspunkt og befæstningers opførelse eller nedrivning/opgivelse antageligt yderligere give et billede af konfliktzoner og omvæltninger som følge af militære styrkeforhold.

Ud fra den her anlagte vinkel, ser det ud til at Danmark var delt i to i det meste af 900-tallet; et kristent styret område med centrum i Jelling og hedenske områder udenom dette. Dertil at trelleborgene var hedenske, i modsætning til de befæstede faser af Hedeby og Århus og det først var i slutningen af 900-tallet, at hele Danmark var under kristent styre.

Dette står i skarp kontrast til de normale arkæologiske tolkninger, men vinkelen på materialet er også usædvanlig.

Til sidst i oplægget vil udvalgte skriftlige kilder blive kommenteret

Reklamer

Ringborgene – endnu et forslag til tolkning

4. april, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Jeppe Kellberg, stud.mag.

Oplægget finder sted mandag d. 11. april, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Placeret i forskellige dele af det danske landskab ligger resterne af Harald Blåtands ringborge.

Gennemgående er de blevet tolket som militære borge, enten til dominans eller forsvar. Det er nærliggende at opfatte dem sådan, fordi de jo netop er bygget som borge. Men måske kan man også tolke dem anderledes. Måske er det muligt at se forbi deres rent fysiske form, og forestille sig andre motiver end de rent militære.

Perioden handlede ikke kun og krig og kamp, den var også præget af store økonomiske udviklinger. Handel og landbrug spillede en stadig større rolle, og måske kan det lade sig gøre, at argumentere for ringborgenes rolle som en del af et forsøg på at omstrukturere økonomiens veje i datiden.

Borge er kun borge, hvis de kan bruges til krig – ellers er de noget andet.

 


Kirkernes mænd og deres leding

8. februar, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Niels Lund, dr.phil, professor.

Oplægget finder sted mandag d. 28. februar, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Alt hvad vi har af diplomer vedrørende leding i Danmark er udstedt til klostre og kirker, enten kongen nu afstod fra de pågældende institutioners leding eller, som vort ældste kendte diplom, Knud den Helliges gavebrev til St Laurentius i Lund, fastholder, at hvis nogen forsømte ledingen, så skulle de bøde til kongen. Med for eksempel Næstved St Peders kloster indgik kongen en byttehandel: i stedet for den leding, som klostret ellers skulle yde, kunne det nøjes med at sejle kongen en tur til Falster eller andre øer en gang om året. Det noget rigere St Knuds kloster i Odense slap for at møde i leding med sine mænd mod at stille et antal ekvipager til kongens rådighed, hver gang han opholdt sig i sin gård i Odense. Men de institutioner, som skulle yde kongen leding, hvad havde de egentlig at stille med? Hvad var det kongen krævede af dem? Det kan vi lære noget om i striden mellem kongerne og ærkebisperne i det 13. Århundrede, selv om det er vanskeligt at sætte tal på her. Munkene i Øm klagede over, at Aarhusbispen kom ridende på gæsteri med 300 mand. En tilsvarende styrke må han vel have kunnet stille med i leding? Ved Magnus Lagabøters landslov får de norske bisper ledingsfrihed for de første 40 mand. Selv de fattige norske bisper må vel da have haft flere?

 


Lensborge på Lolland-Falster – En skitse

15. oktober, 2010

Oplæg i Middelaldercirklen ved Erik Mandrup, stud. mag.

Oplægget finder sted mandag d. 6. december, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Emnet tager sit udgangspunkt i de tre kendte hovedlensborge på Lolland-Falster: Ravnsborg, Ålholm og Nykøbing slot. Nu er spørgsmålet om der har været tre borge før disse og måske tre borge endnu længere tilbage?

 

Videre læsning

  • Vihl. La Cour:  Danske Borganlæg I og II, 1972.
  • Lolland-Falsters Historiske Samfund
    • 2001; Sven Thorsen: En, To-Tre folkeborge.
    • 2002; Erik Mandrup-Poulsen: Ravnborg.
    • 2006; Erik Mandrup-Poulsen: Lensborge på Lolland-Falster. Leif Plith Lauritsen: Refshaleprojektet.
    • 2007; Erik Mandrup-Poulsen og Leif Plith Lauritsen: Jagten på Vesterborg.

Hvilken farve har dit flag og hvilken farve har dit sejl?

4. februar, 2010

Oplæg i Middelaldercirklen mandag d. 8. februar, kl. 17.05 ved 16-gangen på KUA ved Steffen Harpsøe, cand.mag., arkivar.

“Foredraget blev oprindeligt givet på International Medieval Conference i Leeds 2009, og vil stort set være en gentagelse af dette (dog kan det gives på dansk, hvis der er ønske om det).

Foredraget forsøger at rejse spørgsmålet om behovet og mulighederne for genkendelse og identifikation af skibe til søs gennem en teoretisk tilgang til emnet. Der vil blive opridset og diskuteret metoder til genkendelse, anvendelsen og nødvendighed af samme, alt sammen forsøgt opstillet i kategorier efter bl.a. brugerne af havet og deres behov. Genkendelse og identifikation vil også blive diskuteret i et tidssmæssigt perspektiv, samt der vil blive vurderet hvor den primære genkendelse var nødvendig – til søs eller i spændfeltet mellem land og hav. Alt vil selvfølgelig blive belyst ved middelalderlige eksempler hvor muligt.”

Videre læsning:

Hans Horstmann: “Vor- und Fruhgeschichte des europäischen Flaggenwesens, Die Rechtszeichen der europäischcn Schiffe im Mittelalter ” Bremen 1971

(Dette er hovedværket – værker generelt om flagvæsen har også en del, men ikke noget specifikt.)


Historical European Martial Arts (HEMA) – forskning, formidling og rekonstruktion

26. november, 2009

v. BA i filosofi og religionsvidenskab, og medstifter af European Historical Combat Guild (EHCG) i Helsingør, Thorbjørn Sølver Lange.

HEMA er udtrykket for europæisk kampsport. EHCG – der kører et samarbejde med Royal Armouries i Leeds og Tower of London – er en “interpreter” for overlevering og rekonstruktion af de historiske måder at kæmpe på. Thorbjørn Sølver Lange fra afdelingen i Helsingør, fortæller om sit arbejde inden for dette felt.

Foredraget holdes mandag d. 30. november 2009, kl. 17.15, i lokale lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Bemærk, venligst det ændrede startstidpunkt. Vi begynder 17.15 og ikke 17.05.


Langbuen – et bidrag til diskussionen om forholdet mellem militær og samfundsmæssig udvikling

21. oktober, 2009

Oplæg ved Hannibal Munk, stud.mag.

Megen forskning indenfor militærhistorie har i løbet af de seneste 50 år ofte beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorvidt skiftende militære formater har haft afgørende indflydelse på samfundsudviklingen i bredere forstand, eller militæret blot afspejler skiftende samfundstyper.

Eller sagt på en anden måde, om samfundsmæssig udvikling skal ses som en funktion af den militære udvikling, eller omvendt om militær udvikling skal ses som en funktion af den samfundsmæssige.

Det ene synspunkt – at militær udvikling er en forudsætning for samfundsmæssig udvikling – har været i stand til at danne skole omkring begrebet “den militære revolution”. Skønt det er et begreb, der oprindeligt blev introduceret i forbindelse med europæisk militærudvikling fra 1560-1660, fandt det i starten af 1990erne også vej til middelalderforskningen, takket være historikeren Clifford Rogers. Han vurderede at blandt andet udviklingen og brugen af langbuen – et våben kun englænderne var så heldige at besidde og mestre – burde ses som en militær udvikling, der lå til grund for engelsk samfundsudvikling.

Jeg har valgt at kigge nærmere på denne hypotese, og helt konkret gå ind og kigge på enkelte slag, der fandt sted i første halvdel af 1300-tallet, for bedre at kunne vurdere langbuens rolle i englændernes slag.

Foredraget vil således både indeholde en gennemgang af teorien, der ligger til grund for de to modstridende vurderinger om forholdet mellem militær og samfundsmæssig udvikling, samt indeholde en analyse af langbuens rolle i engelske slag.

Foredraget afholdes mandag den 2. november 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Litteratur

  • Rogers, J. Clifford: “military revolutions of the hundred years war” in Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate. Readings on the Military Transformation of Early Modern Europe, Westview Press, (1995), Boulder, Colorado
  • De Vries, Kelly: “Catapults are not Atomic Bombs: Towards a Redefinition of “effectiveness” in Premodern Military Technology” in Kelly DeVries (ed.): Guns and Men in Medieval Europe 1200-1500, Variorum Collected Studies (2002) Ashgate
  • Roberts, Michael: “The military revolution, 1560-1660” in Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate. Readings on the Military Transformation of Early Modern Europe, Westview Press, (1995), Boulder, Colorado
  • Howard, Michael: War in European History, Oxford University Press (1976), Oxford
  • Bradbury, Jim: The Medieval Archer, Boydell Press (1985), Woodbridge