Udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder

23. april, 2012

Oplægget ved Sandra G. Westh, cand.mag. finder sted den 30. april i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15

“Jeg har i mit speciale valgt at undersøge udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder i stedet for at acceptere ægteskabet som en statisk institution i samfundet. Jeg har valgt perioden fra 1200-1600, som er udgangspunkt for undersøgelsen. Herved er det ægteskabet set igennem de meget sparsomme middelalderkilder samt postreformations periodens meget detaljerede materiale. Den lange periode betyder, at jeg har udvalgt et meget specifikt undersøgelsesfelt indenfor området: nemlig spændingsfeltet imellem den normative kirkelige tolkning og den reelle udøvelse i det danske samfund, og herigennem undersøge udviklingen af det kristne ægteskabs udbredelse og udvikling i samfundet, via denne magtkamp.”

Reklamer

Saxo i lyset af en ulykkelig dansk prinsesse – En præcisering af Gesta Danorums færdiggørelse

12. marts, 2012

Oplægget ved Kasper H. Andersen, cand.mag., ph.d.-stipendiat finder sted den 26. marts i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15.

Blandt Saxo-forskere er der konsensus om, hvornår Saxo skrev sit værk: Sven Aggesen

informerer os om, at Saxo arbejdede på dele af Gesta Danorum o. 1190, og på grundlag af prologens ydre kronologi, hvad Saxo nævner og ikke nævner af samtidens politiske begivenheder, kan færdiggørelsen dateres til 1208-1219. Hvis vi kobler dateringen med det faktum, at Saxo konstant tog hensyn til sin samtids politiske begivenheder i sin fremstilling af fortiden, giver det et interessant nyt perspektiv på, hvornår Gesta Danorum blev færdigskrevet.

I 1193 blev den danske prinsesse Ingeborg gift med Philip II August af Frankrig, ægteskabet kastede glans over Valdemar-dynastiet, men det udviklede sig øjeblikkeligt til en diplomatisk krise, fordi den franske konge forstødte Ingeborg efter bryllupsnatten. Den diplomatiske krise fandt først sin afslutning i 1213, da Philip tog Ingeborg til nåde og indsatte hende som dronning af Frankrig. Således havde Danmark et yderst anspændt politisk forhold til Frankrig, mens Saxo arbejdede på sit værk.

Med udgangspunkt i en artikel, der forventes publiceret senere i år, vil foredraget besvare to spørgsmål: Hvordan tog Saxo hensyn til det kritiske politiske forhold til Frankrig i sit arbejde? Og kan Ingeborg-sagen anvendes i en præcisering af Gesta Danorums færdiggørelse?

 


Hvordan ordet “slægt” kom ind i dansk historieskrivning

30. januar, 2012

Oplægget finder sted den 27. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Årets andet oplæg er faktisk et forsøg på at besvare et spørgsmål, der blev stillet i oplægget “Da Danmark ophørte med at være et klansamfund” i 2010.

Under oplægget blev det fremvist, at senere historikere fra tid til anden har overført én tids begreber til en anden. Der vil være særlig fokus på “Hvide-slægten”, som den absolut værste offender inden for denne kategori.

Men hvem står bag? Skal vi denne gang til etnografien, nationalromantikken, eller vil storfavorit Arild Huitfeldt gå af med sejren igen? Gå ikke glip af dette oplæg!


Et delt Danmark? Muligheden for krig i 900-tallet diskuteret ud fra grave og befæstninger

23. januar, 2012

Oplægget finder sted den 13. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Oplægget vil være en præsentation af mit speciale omhandlende spørgsmålet: Hvordan kan man erkende om der har været krig ud fra et arkæologisk materiale, i dette tilfælde i 900-tallets Danmark?

Hedninge og kristne er oplagte parter i en potentiel krig i 900-tallets Danmark. Materialet der er anvendt til at komme spørgsmålet nærmere, er derfor grave og befæstninger, relationen mellem disse, samt strategiske overvejelser. Gravene giver et indblik i religiøs tilknytning og udbredelseskort over gravtyper kan vise regionale forskelle. Befæstninger kan derimod give indblik i militære forhold. Strategiske overvejelser og grave ved/i området omkring tidens befæstninger kan dertil indikere tilknytning til en af parterne. Tilsammen kan graves anlæggelsestidspunkt og befæstningers opførelse eller nedrivning/opgivelse antageligt yderligere give et billede af konfliktzoner og omvæltninger som følge af militære styrkeforhold.

Ud fra den her anlagte vinkel, ser det ud til at Danmark var delt i to i det meste af 900-tallet; et kristent styret område med centrum i Jelling og hedenske områder udenom dette. Dertil at trelleborgene var hedenske, i modsætning til de befæstede faser af Hedeby og Århus og det først var i slutningen af 900-tallet, at hele Danmark var under kristent styre.

Dette står i skarp kontrast til de normale arkæologiske tolkninger, men vinkelen på materialet er også usædvanlig.

Til sidst i oplægget vil udvalgte skriftlige kilder blive kommenteret


Jarlerne af Skåne

15. november, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Mads Kaae Andersen, stud.mag. Historie.

Oplægget finder sted mandag d. 21. november, kl. 17.05 i lokale 22.0.47 – Læg mærke til at dette er Cirklens nye lokale!

“Timothy Bolton fremkommer i kapitel 8, i sin bog “The Empire of Cnut the Great,” med en hypotese om eksistensen af et skånsk dynasti af jarler i det 10. og 11. århundrede. Disse jarler skulle, i følge Bolton, have ligget i konkurrence med de danske konger Harald Blåtand, Sven Tveskæg og Knud den Store. Jarlerne af Skåne glimrer ved deres fravær i andre fremstillinger om perioden, men ikke blot er de et nyt fænomen i litteraturen, der er også store problemer med deres grundlag i kilderne. Oplægget vil tage udgangspunkt i mit bachelorprojekt “Jarlerne af Skåne – En Kildekritisk Undersøgelse” fra efteråret 2010.

Litteratur-forslag

Bolton, Timothy: “The Empire of Cnut the Great,” Kapitel 8: “Cnut, Eastern Denmark and the Baltic: The struggle for supremacy”


Ringborgene – endnu et forslag til tolkning

4. april, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Jeppe Kellberg, stud.mag.

Oplægget finder sted mandag d. 11. april, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Placeret i forskellige dele af det danske landskab ligger resterne af Harald Blåtands ringborge.

Gennemgående er de blevet tolket som militære borge, enten til dominans eller forsvar. Det er nærliggende at opfatte dem sådan, fordi de jo netop er bygget som borge. Men måske kan man også tolke dem anderledes. Måske er det muligt at se forbi deres rent fysiske form, og forestille sig andre motiver end de rent militære.

Perioden handlede ikke kun og krig og kamp, den var også præget af store økonomiske udviklinger. Handel og landbrug spillede en stadig større rolle, og måske kan det lade sig gøre, at argumentere for ringborgenes rolle som en del af et forsøg på at omstrukturere økonomiens veje i datiden.

Borge er kun borge, hvis de kan bruges til krig – ellers er de noget andet.

 


Kirkernes mænd og deres leding

8. februar, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Niels Lund, dr.phil, professor.

Oplægget finder sted mandag d. 28. februar, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Alt hvad vi har af diplomer vedrørende leding i Danmark er udstedt til klostre og kirker, enten kongen nu afstod fra de pågældende institutioners leding eller, som vort ældste kendte diplom, Knud den Helliges gavebrev til St Laurentius i Lund, fastholder, at hvis nogen forsømte ledingen, så skulle de bøde til kongen. Med for eksempel Næstved St Peders kloster indgik kongen en byttehandel: i stedet for den leding, som klostret ellers skulle yde, kunne det nøjes med at sejle kongen en tur til Falster eller andre øer en gang om året. Det noget rigere St Knuds kloster i Odense slap for at møde i leding med sine mænd mod at stille et antal ekvipager til kongens rådighed, hver gang han opholdt sig i sin gård i Odense. Men de institutioner, som skulle yde kongen leding, hvad havde de egentlig at stille med? Hvad var det kongen krævede af dem? Det kan vi lære noget om i striden mellem kongerne og ærkebisperne i det 13. Århundrede, selv om det er vanskeligt at sætte tal på her. Munkene i Øm klagede over, at Aarhusbispen kom ridende på gæsteri med 300 mand. En tilsvarende styrke må han vel have kunnet stille med i leding? Ved Magnus Lagabøters landslov får de norske bisper ledingsfrihed for de første 40 mand. Selv de fattige norske bisper må vel da have haft flere?