“Hah – That showed them!”: Det japanske selvmord som magtdemonstration

26. april, 2012

Oplægget ved Morten Oxenbøll, ph.d., finder sted d. 3. december i lokale 22.0.49 på Ny KUA, kl. 17.15

Selvmord i Vesten er oftest blevet beskrevet som irrationel adfærd, hvis ikke det lige er blevet fordømt som et udslag af djævelske kræfter. I visse andre kulturer er selvmordet derimod blevet anset som en aktiv og positiv handling, der demonstrerede ære og kriger-ånd og sågar også magt. I dette oplæg vil jeg vise eksempler fra fortrinsvis japansk middelalder, men også fra den græsk-romerske verden, hvor selvmordet kunne fungere som æresmarkør og udtryk for magt og kontrol.

Reklamer

Udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder

23. april, 2012

Oplægget ved Sandra G. Westh, cand.mag. finder sted den 30. april i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15

“Jeg har i mit speciale valgt at undersøge udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder i stedet for at acceptere ægteskabet som en statisk institution i samfundet. Jeg har valgt perioden fra 1200-1600, som er udgangspunkt for undersøgelsen. Herved er det ægteskabet set igennem de meget sparsomme middelalderkilder samt postreformations periodens meget detaljerede materiale. Den lange periode betyder, at jeg har udvalgt et meget specifikt undersøgelsesfelt indenfor området: nemlig spændingsfeltet imellem den normative kirkelige tolkning og den reelle udøvelse i det danske samfund, og herigennem undersøge udviklingen af det kristne ægteskabs udbredelse og udvikling i samfundet, via denne magtkamp.”


Courtly Love Through History

19. januar, 2012

Oplægget ved Tue Sørensen, stud.mag., finder sted d. 22. oktober i lokale 22.0.49 på Ny KUA, kl. 17.15.

This paper examines the historical development of courtly love and related attitudes, arguing that courtly love is a force in favor of increased gender equality, having evolved from a misogynist “fatal love” mindset in antiquity. The paper attempts to demonstrate that courtly love can be seen as having two successive forms: first the rebellion against loveless marriage, justifying and sanctioning the promiscuous behavior of women that the troubadour songs criticize, and thereafter a compromise between the extremes of misogyny and emancipation, becoming the calmer, more well-behaved and inoffensive conventions of honor and chastity that the troubadour songs praise.

The trend started by medieval courtly love can be seen as perhaps the first movement in history that gives women a proper voice, putting women in a position to be spoken to and to be listened to.

This paper suggests that courtly love is a progressive status that women largely created for themselves in response to, and in interaction with, the troubadour songs. They were able to do this because their domestic power and self-rule rose sharply during the crusades, where many of the men were away from home. Courtly love is an important element in the history of gender roles and gender interaction, which can hopefully inform us about the human nature that shapes the progress of history.

Oplægget vil blive afholdt på dansk eller engelsk alt efter behov.


Dantes guddommelige komedie

28. februar, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Jesper Hede, ph.d.

Oplægget finder sted mandag d. 2. maj, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Dantes Komedie nævnes ofte som et af verdenslitteraturens mest storslåede værker. T.S. Eliot hævdede, at Dante og Shakespeare deler verden mellem sig; der gives ingen tredje. Og Harold Bloom påstod, at Dante og Shakespeare overgår alle andre vestlige forfattere i kraft af deres kognitive skarphed, sproglige energi og styrke i opfindsomhed. Andre Dante-læsere har betegnet Komedien som en summa over middelalderens kulturer og religiøse forestillinger, et meteornedslag i vestens litteratur, en gotisk katedral og en heraklitisk flod, der ændrer sig for hver læsning.

Men én ting er at hylde Dantes bedrift. Det er straks en anden ting at forstå, hvad Dante formidler gennem sin tekst. For Komedien indeholder en af verdenslitteraturens mest forvirrende gåder. Hvad er sammenhængen mellem formen og indholdet – mellem universitets strukturelle kendetegn og fortællingens optrin og handlinger?

Komedien består af tre dele (inferno, purgatorio og paradiso), der beskriver den hinsidige verden. Men på intet tidspunkt gøres det klart, hvordan de tre dele udgør en samlet helhed. Hvorfor er helvede inddelt ni kredse, purgatoriet i syv terrasser og paradiset i ti himmelssfærer? Gennem århundreder har læsere af Komedien grublet over det spørgsmål, fordi Dante påstår, at kosmos er en velordnet helhed, men han fortæller intetsteds hvilke principper der ordner helheden.

 

 


Dialoger med Gregor: Kulturimport gennem religiøs-didaktiske oversættelser

9. februar, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Agathe Maria Hahn, ph.d.-stipendiat ved Den Arnamagnæanske Samling.

Oplægget finder sted mandag d. 14. februar, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Middelalderens folkesproglige litteraturer opstår – i Norden såvel som i resten af Europa – gennem transformationer af den latinske bogkultur. Oversættelserne har herved en nøgleposition, idet de sætter gang i en grundlæggende dynamik: folkesproget emanciperer sig som skriftmedie og åbner op for lokal skriftlighed og tradition.

Foredraget vil vise, at der sker en trefoldig receptionsprocess, illustreret ved Gregor den stores “Dialogi de vita et miraculis patrum Italicorum” og deres vej ind i den norrøne kulturverden. Receptionen af den latinske tekst bliver synlig i oversættelsen (med alle de friheder, en oversætter i middelalderen så sig i sin gode ret til at foretage) og afskrifter af den oversatte tekst vidner om receptionen gennem tiderne: Gregors dialoger (eller brudstykker deraf) findes i norrøne håndskrifter gennem de næste 250 år. Men teksten lever også videre i den “originale” norrøne litteratur og er dermed et typisk eksempel på, hvordan en af disse tidligste litterære importer præger og gennemsyrer den såkaldte egne kultur.


Kirkernes mænd og deres leding

8. februar, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Niels Lund, dr.phil, professor.

Oplægget finder sted mandag d. 28. februar, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Alt hvad vi har af diplomer vedrørende leding i Danmark er udstedt til klostre og kirker, enten kongen nu afstod fra de pågældende institutioners leding eller, som vort ældste kendte diplom, Knud den Helliges gavebrev til St Laurentius i Lund, fastholder, at hvis nogen forsømte ledingen, så skulle de bøde til kongen. Med for eksempel Næstved St Peders kloster indgik kongen en byttehandel: i stedet for den leding, som klostret ellers skulle yde, kunne det nøjes med at sejle kongen en tur til Falster eller andre øer en gang om året. Det noget rigere St Knuds kloster i Odense slap for at møde i leding med sine mænd mod at stille et antal ekvipager til kongens rådighed, hver gang han opholdt sig i sin gård i Odense. Men de institutioner, som skulle yde kongen leding, hvad havde de egentlig at stille med? Hvad var det kongen krævede af dem? Det kan vi lære noget om i striden mellem kongerne og ærkebisperne i det 13. Århundrede, selv om det er vanskeligt at sætte tal på her. Munkene i Øm klagede over, at Aarhusbispen kom ridende på gæsteri med 300 mand. En tilsvarende styrke må han vel have kunnet stille med i leding? Ved Magnus Lagabøters landslov får de norske bisper ledingsfrihed for de første 40 mand. Selv de fattige norske bisper må vel da have haft flere?

 


Aktører og tendens hos Adam af Bremen

8. februar, 2011

Oplæg i Middelaldercirklen ved Ulrik Kirk, stud.mag.

Oplægget finder sted mandag d. 28. marts, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Historieprofessor Sture Bolin i Lund konkluderede i 1960 i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, at Adam af Bremen kunne man stole på: “Med en for sin tid usædvanlig omhu gør Adam i Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum rede for sin kilder og hjemmelsmænd. Allerede herved indtager han en fremskudt plads blandt sin tids historikere. Det gør han også derved, at hans sigte først og fremmest er at skrive en historisk sand skildring, derimod ikke en politisk pamflet, som nok var bygget på historisk materiale, men sigtede på at påvirke begivenhederne i en ønsket retning”.

I dette oplæg vil jeg først og fremmest udfordre ovenstående udtalelse om mester Adams tendens, da værket ved et nærmere eftersyn rummer mere end blot summen af en kompilation af tekster, idet mester Adam har et eksplicit, politisk ærinde, hvorfor titlen skal tages bogstavelig: det er en kirkehistorie, som beskriver ærkebisperne af Hamborgs embedstid. I den skandinaviske Adam af Bremen-forskning har man lige fra Aage Trommer og indtil 1998 udelukkende inddraget makroaktørerne: ærkesædet Hamborg-Bremen, den tyske konge/kejser samt paven i Rom, hvor Trommer hos Adam påviste en tendens om, at verdslige bedrifter blev underordnet gejstlige. Fra 1998 har forskningen anført af svenske Henrik Janson og professor Niels Lund fokuseret på mikroaktører i form af henholdsvis hertugslægten Billung i Saksen samt slaviske relationer for at opnå en frugtbar forståelse af værket i sin samtid.

Imidlertid vil jeg hævde at kunne påvise en ny tendens hos Adam, som med undtagelse af rigsarkivar Michael H. Gelting hidtil har været et ubeskrevet blad. Denne går ud på, at efter munken Poppo (Folkmar af Köln) i 963 havde udført jernbyrd, hvorpå danerne under kong Harald Blåtand antog kristendommen, hvilket mester Adam bevidst fordrejer til at være ærkebispen af Hamborg-Bremen samt kejser Otto I den Stores bedrift på bekostning af ærkesædet Köln, selv om både den samtidige Widukind og Ruotger sobert beretter herom, bliver ærkebispen af Köln hos Adam af Bremen fremstillet særdeles tendentiøst. Hvad er således baggrunden for denne tendentiøse fordrejning og hvordan kommer det til udtryk?

Forslag til videre læsning:

Glaeske, Günter, Die Erzbischöfe von Hamburg-Bremen als Reichsfürsten (937-1258). Quellen und Darstellungen zur Geschichte Niedersachsens 60. (Hildesheim: August Lax, 1962).

Janson, Henrik, “Konfliktlinjer i tidig nordeuropeisk kyrkoorganisation,” i Kristendommen i Danmark før 1050: Et symposium i Roskilde den 5.-7. februar 2003, red. af Niels Lund. (Skjern: Roskilde Museums Forlag, 2004): 215-234.

—-, Templum Nobilissimum: Adam av Bremen, Uppsalatemplet och konfliktlinjerna i Europa kring år 1075. Avhandlingar från Historiska institutionen i Göteborg 21. (Göteborg: Historical Institute, 1998).

Lund, Niels, Harald Blåtands død, (Roskilde: Museums Forlag, 1998).

Reuter, Timothy, “Introduction to the 2002 Edition,” i History of the Archbishops of Hamburg-Bremen. (New York: Columbia University Press, 2002): xi-xxii.

Seegrün, Wolfgang, Das Papsttum und Skandinavien bis zur Vollendung der nordischen Kircheorganisation (1164). Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins 51. (Neumünster: Karl Wachholtz, 1967).

Trommer, Aage, “Komposition und Tendenz in der Hamburgischen Kirchengeschichte Adam von Bremens,” i Classica et Mediaevalia XVIII (1957): 207-57.