“Hah – That showed them!”: Det japanske selvmord som magtdemonstration

26. april, 2012

Oplægget ved Morten Oxenbøll, ph.d., finder sted d. 3. december i lokale 22.0.49 på Ny KUA, kl. 17.15

Selvmord i Vesten er oftest blevet beskrevet som irrationel adfærd, hvis ikke det lige er blevet fordømt som et udslag af djævelske kræfter. I visse andre kulturer er selvmordet derimod blevet anset som en aktiv og positiv handling, der demonstrerede ære og kriger-ånd og sågar også magt. I dette oplæg vil jeg vise eksempler fra fortrinsvis japansk middelalder, men også fra den græsk-romerske verden, hvor selvmordet kunne fungere som æresmarkør og udtryk for magt og kontrol.

Reklamer

Udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder

23. april, 2012

Oplægget ved Sandra G. Westh, cand.mag. finder sted den 30. april i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15

“Jeg har i mit speciale valgt at undersøge udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder i stedet for at acceptere ægteskabet som en statisk institution i samfundet. Jeg har valgt perioden fra 1200-1600, som er udgangspunkt for undersøgelsen. Herved er det ægteskabet set igennem de meget sparsomme middelalderkilder samt postreformations periodens meget detaljerede materiale. Den lange periode betyder, at jeg har udvalgt et meget specifikt undersøgelsesfelt indenfor området: nemlig spændingsfeltet imellem den normative kirkelige tolkning og den reelle udøvelse i det danske samfund, og herigennem undersøge udviklingen af det kristne ægteskabs udbredelse og udvikling i samfundet, via denne magtkamp.”


Saxo i lyset af en ulykkelig dansk prinsesse – En præcisering af Gesta Danorums færdiggørelse

12. marts, 2012

Oplægget ved Kasper H. Andersen, cand.mag., ph.d.-stipendiat finder sted den 26. marts i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15.

Blandt Saxo-forskere er der konsensus om, hvornår Saxo skrev sit værk: Sven Aggesen

informerer os om, at Saxo arbejdede på dele af Gesta Danorum o. 1190, og på grundlag af prologens ydre kronologi, hvad Saxo nævner og ikke nævner af samtidens politiske begivenheder, kan færdiggørelsen dateres til 1208-1219. Hvis vi kobler dateringen med det faktum, at Saxo konstant tog hensyn til sin samtids politiske begivenheder i sin fremstilling af fortiden, giver det et interessant nyt perspektiv på, hvornår Gesta Danorum blev færdigskrevet.

I 1193 blev den danske prinsesse Ingeborg gift med Philip II August af Frankrig, ægteskabet kastede glans over Valdemar-dynastiet, men det udviklede sig øjeblikkeligt til en diplomatisk krise, fordi den franske konge forstødte Ingeborg efter bryllupsnatten. Den diplomatiske krise fandt først sin afslutning i 1213, da Philip tog Ingeborg til nåde og indsatte hende som dronning af Frankrig. Således havde Danmark et yderst anspændt politisk forhold til Frankrig, mens Saxo arbejdede på sit værk.

Med udgangspunkt i en artikel, der forventes publiceret senere i år, vil foredraget besvare to spørgsmål: Hvordan tog Saxo hensyn til det kritiske politiske forhold til Frankrig i sit arbejde? Og kan Ingeborg-sagen anvendes i en præcisering af Gesta Danorums færdiggørelse?

 


Handel med religion – Handelsmændenes rolle i indførslen af kristendommen i Norden

4. marts, 2012

Oplægget ved Darko Nikic, stud.mag., finder sted den 12. marts i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15.

Oplægget vil være en præsentation af mit bachelorprojekt, der tager spørgsmålet om hvor meget indflydelse handelsmændene havde i indførslen af kristendommen i Danmark op.

Som med så mange andre emner i vikingetiden, så kilderne meget mangelfulde. Handelsmændene, både de kristne såvel som de nordiske, har desværre ikke efterladt sig meget, hvilket gør, at det anvendte materiale i høj grad er beskrivelser af handelsmænd. Nævneværdigt bruges i høj grad de frankiske årbøger og Ansgars Levned, samt Ottar og Wulfstans beretninger, naturligvis. Oplægget kommer til at blive delt op i 3 dele, der supplerer hinanden. Først og fremmest undersøges det i hvilket omfang de nordiske handelsmænd blev udsat for kristen religion i udlandet. Dernæst bliver det undersøgt hvorvidt disse oplevelser er positive eller negative, eftersom dette har betydning for hvilken oplevelse handelsmændene tager med hjem. Til sidst prøver oplægget at spore den indflydelse handelsmændene kunne have haft på Nordens befolkning. Det viser sig samtidig, at den stigende urbanisering i 800-tallet havde stor indflydelse på hvordan handelsmændene kunne operer.

Gennem disse analyser viser det sig, at handelsmændene potentielt kunne have en meget stor indflydelse i omvendelsen af Norden, men et helt andet problem bliver at vise, at denne indflydelse manifesterede sig.

Slutningen af oplægget vil derfor blive brugt på en kommentar på det eneste stykke bevis på at handelsmændenes potentielle indflydelse blev udnyttet, nemlig nogle gravpladser i Birka.


Hvordan ordet “slægt” kom ind i dansk historieskrivning

30. januar, 2012

Oplægget finder sted den 27. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Årets andet oplæg er faktisk et forsøg på at besvare et spørgsmål, der blev stillet i oplægget “Da Danmark ophørte med at være et klansamfund” i 2010.

Under oplægget blev det fremvist, at senere historikere fra tid til anden har overført én tids begreber til en anden. Der vil være særlig fokus på “Hvide-slægten”, som den absolut værste offender inden for denne kategori.

Men hvem står bag? Skal vi denne gang til etnografien, nationalromantikken, eller vil storfavorit Arild Huitfeldt gå af med sejren igen? Gå ikke glip af dette oplæg!


Et delt Danmark? Muligheden for krig i 900-tallet diskuteret ud fra grave og befæstninger

23. januar, 2012

Oplægget finder sted den 13. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Oplægget vil være en præsentation af mit speciale omhandlende spørgsmålet: Hvordan kan man erkende om der har været krig ud fra et arkæologisk materiale, i dette tilfælde i 900-tallets Danmark?

Hedninge og kristne er oplagte parter i en potentiel krig i 900-tallets Danmark. Materialet der er anvendt til at komme spørgsmålet nærmere, er derfor grave og befæstninger, relationen mellem disse, samt strategiske overvejelser. Gravene giver et indblik i religiøs tilknytning og udbredelseskort over gravtyper kan vise regionale forskelle. Befæstninger kan derimod give indblik i militære forhold. Strategiske overvejelser og grave ved/i området omkring tidens befæstninger kan dertil indikere tilknytning til en af parterne. Tilsammen kan graves anlæggelsestidspunkt og befæstningers opførelse eller nedrivning/opgivelse antageligt yderligere give et billede af konfliktzoner og omvæltninger som følge af militære styrkeforhold.

Ud fra den her anlagte vinkel, ser det ud til at Danmark var delt i to i det meste af 900-tallet; et kristent styret område med centrum i Jelling og hedenske områder udenom dette. Dertil at trelleborgene var hedenske, i modsætning til de befæstede faser af Hedeby og Århus og det først var i slutningen af 900-tallet, at hele Danmark var under kristent styre.

Dette står i skarp kontrast til de normale arkæologiske tolkninger, men vinkelen på materialet er også usædvanlig.

Til sidst i oplægget vil udvalgte skriftlige kilder blive kommenteret


Courtly Love Through History

19. januar, 2012

Oplægget ved Tue Sørensen, stud.mag., finder sted d. 22. oktober i lokale 22.0.49 på Ny KUA, kl. 17.15.

This paper examines the historical development of courtly love and related attitudes, arguing that courtly love is a force in favor of increased gender equality, having evolved from a misogynist “fatal love” mindset in antiquity. The paper attempts to demonstrate that courtly love can be seen as having two successive forms: first the rebellion against loveless marriage, justifying and sanctioning the promiscuous behavior of women that the troubadour songs criticize, and thereafter a compromise between the extremes of misogyny and emancipation, becoming the calmer, more well-behaved and inoffensive conventions of honor and chastity that the troubadour songs praise.

The trend started by medieval courtly love can be seen as perhaps the first movement in history that gives women a proper voice, putting women in a position to be spoken to and to be listened to.

This paper suggests that courtly love is a progressive status that women largely created for themselves in response to, and in interaction with, the troubadour songs. They were able to do this because their domestic power and self-rule rose sharply during the crusades, where many of the men were away from home. Courtly love is an important element in the history of gender roles and gender interaction, which can hopefully inform us about the human nature that shapes the progress of history.

Oplægget vil blive afholdt på dansk eller engelsk alt efter behov.