20-års jubilæum

27. september, 2018

Middelaldercirklen kan fejre 20-års jubilæum dette efterår, og vi inviterer derfor til fest lørdag den 6. oktober, så vi håber, at I har tid og lyst til at fejre dagen sammen med os. Vi har planlagt en række oplæg i løbet af eftermiddagen, der vil finder sted i lokale 12-0-35 på Søndre Campus, og efterfølgende vil der være middag og fest i studenterbaren Café Helga.

Program:

Kl. 13.05: Velkomst.

Kl. 13.15: Lasse C. A. Sonne (lektor, Københavns Universitet) og Steffen Harpsøe (arkivar, Rigsarkivet): “20 år med Middelaldercirklen”.

Kl. 13.50: Morten Gries Petersen (mag.art., Faraos Cigarer): “Middelalderen i brætspil: Billedet af middelalderen mellem spilleplader og brikker”.

Kl. 14.25: Mads Heilskov (ph.d.): “Liturgisk erindring og den gudsbestemte samfundsorden i dansk senmiddelalder”.

Kl. 15.00: Pause

Kl. 15.30: Thomas Heebøll-Holm (lektor, Center for Medieval Literature, Syddansk Universitet): “Den sidste viking? Da Erik Lam angreb England”.

Kl. 16.05: Mia Münster-Swendsen (professor MSO, Roskilde Universitet): Hvorfor middelalderhistorie? Forsvar for en omstridt fagdisciplin”.

Kl. 16.40: Fællesdiskussion: “Fremtiden for Middelaldercirklen: Mødes vi igen om 10 år?”

Ca. kl. 18: Middag i Café Helga og efterfølgende fest.

Det er gratis at deltage om eftermiddagen og til festen, men hvis man ønsker at tage del i middagen, vil der være en egenbetaling for maden på 60 kr. pr. person. Drikkevarer vil kunne købes i baren (egne drikkevarer må ikke medbringes). Sidste frist for tilmelding til middagen er den 1. oktober, hvorefter tilmelding samtidig er bindende. Ved tilmelding bedes man gøre opmærksom på, hvis man særlige ønsker (veganer, glutenfri osv.).

Vi vil værdsætte, hvis man også melder sin deltagelse til eftermiddagens oplæg, så vi kan sørge for at have kaffe, the og kage til alle.

Tilmelding sker ved at skrive til Lasse Sonne på mailen: lasses@hum.ku.dk.

Vel mødt!

Reklamer

Verdens undergang? Britannien efter romerne

10. november, 2017

Oplægget ved Gregers Stjerne finder sted mandag den 20. november i lokale 12-0-35 på Søndre Campus kl. 17.15.

I perioden 400-700 e.Kr. blev store dele af nutidens England transformeret. Fra at have været en del af det romerske imperium og den romerske kulturverden, blev det romerske Britannien forvandlet til en række stridende småstater, hvor kulturen og det talte sprog var udpræget germanske. Udviklingen stod i skærende kontrast til udviklingen på fastlandet. Her tog germanske konger ligeledes magten, men latin fortsatte med at være talesproget, og kongerne regerede i høj grad i en fortsat romersk kontekst.

Det skriftlige kildemateriale fra England i perioden er næsten ikke eksisterende, hvilket har givet rig mulighed for spekulationer og store fortællinger om bl.a. kong Arthur og hans heroiske riddere, tragiske figurer som Vortigern eller invaderende helte som Cerdic og Cynric. Men hvordan undersøger man overhovedet de komplicerede kulturelle og politiske udviklinger, som foregik i perioden, hvor det nuværende England var fanget mellem romere, angelsaksere, kristendommen og hedenskab? Det vil jeg i mit oplæg forsøge at give et bud på ved fortælle om de metodiske og kildemæssige problemstillinger, jeg løb ind i.


Science in medieval Scandinavia

27. oktober, 2017

Oplægget ved Christian Etheridge finder sted mandag den 6. november i lokale 12-0-35 på Søndre Campus kl. 17.15.

Scandinavia was not on the periphery in medieval science but actually part of the mainstream. The geographical distance of Scandinavia from traditional centres of learning, coupled with a lack of straightforward written evidence due to the destruction of manuscripts during the Reformation, has led scholars to believe in a form of Scandinavian exceptionalism in the middle ages which is not the case. Scandinavians had been exceptional travellers in the Viking Age and this certainly did not stop during the subsequent middle ages. Scandinavians also were members of the religious orders that were international in context and who exchanged manuscripts and ideas. To a lesser extent, royal courts, noble patronage and mercantile contacts also shared ideas of medieval science. Scandinavian scholars were found in all of the great universities of the middle ages studying science at these universities and also returning with manuscripts back to Scandinavia. Not only that but Scandinavians taught science at these universities and also wrote treatises on science that had a wide distribution over Europe. This paper takes this evidence to show a coherent picture of science in Scandinavia during the middle ages.


Prospect Theory and risk aversion in peasant economies

25. september, 2017

Oplægget ved Emil Skaarup finder sted mandag den 9. oktober i lokale 12-0-35 på Søndre Campus kl. 17.15.

In the economic history of pre-modern Europe peasants have often been assigned a special role. Peasant societies are claimed to have followed more conservative, moral and communitarian economic motives than modern, “capitalistic” economic agents. These theories of peasant economy have been challenged by modern micro-historical studies that have revealed pre-modern peasants as all too familiar with modern concepts of profit, wage labour and economic optimization. But strikingly absent in these discussions of economic behaviour are the insights from behavioural economics. I will try to show how the discipline’s “founding theory”, the prospect theory of Kahneman and Tversky, gives fresh theoretical backing to certain claims of the theories of peasant economy. I will argue that we cannot expect pre-modern peasants to have acted as the optimizing agent of classical economics, not because they were more moral or more conservative than us, but because they were exactly like us. Prospect theory has showed modern economic agents to demonstrate an irrational aversion towards risk. How much more would we expect this behaviour to play out on the limits of subsistence?


En mat mosaik: Jøder og muslimer i middelalderens Ægypten

15. september, 2017

Oplægget ved Jacob Helmbæk finder sted mandag den 25. september i lokale 12-0-35 på Søndre Campus kl. 17.15.

I dag lever der få jøder i Mellemøsten, bortset fra de syv millioner i staten Israel. Sådan var det ikke for firs år siden, før Holocaust og Israels grundlæggelse. Der levede der én million jøder i hele regionen, hvilket de havde gjort i århundreder. Opdagelsen af tusinder af middelalderdokumenter fra Ben Ezra synagogen i Cairo har givet forskere indblik i det jødiske samfund i de berømte Fatimide- og Ayubide-kalifater (969-1250).

Hvordan levede en sådan religiøs minoritet i en middelalderlig islamisk stat, og hvilke muligheder og udfordringer gav det? Det er nogle af de ting, som Cairo-genizaen giver mulighed for at undersøge. Dertil opstår spørgsmål , hvorvidt forholdet var karakteriseret ved konflikt eller sameksistens? Og videre: kan man overhovedet tale om to separate samfund, eller var det ønsketænkning fra herskere og religiøse folks side?

Disse, såvel som andre metode- og fortolkningsspørgsmål, taler jeg om i mit foredrag, hvor jeg kaster lys over interaktionen mellem jøder og muslimer i retssystemet og i handelsverdenen. I vil forhåbentlig gå fra foredraget med en klarere forståelse af to betydningsfulde islamiske middelalderstater.


Seminar

29. august, 2017

Flere fag bidrager til udforskningen af middelalderen, fx Historie, Arkæologi og Litteraturhistorie, men i tillæg til disse kommer en række mere tekniske særdiscipliner, som man som studerende ofte selv må stifte bekendtskab med uden for undervisningen. Middelaldercirklen har derfor arrangeret et seminar, hvor du får en praksisorienteret introduktion til seks af disse discipliner, nemlig diplomatik, tidsregning (computus), heraldik, stednavneforskning, runologi og numismatik. Du vil her få et kendskab til bl.a. håndbogslitteratur, grundlæggende teorier/metoder og ikke mindst inspiration til eget videre arbejde med middelalderen.

Seminaret et åbent for alle studerende ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, og det er gratis at deltage. Bindende tilmelding sker ved at sende en mail til Lasse Sonne (lasses@hum.ku.dk). Der er dog kun et begrænset antal pladser på seminaret, så husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at deltage, så vi kan sikre, at alle pladser bliver brugt. Har man undervisning samtidig med seminaret, er man selvfølgelig velkommen til at liste ind og ud.

Middelaldercirklen vil samtidig sige en stor tak til SL Fonden og HUMrådspuljen for støtte til seminaret.

 

Programmet for seminaret følger her:

Torsdag den 5. oktober (Lokale: 4A-0-69 på KUA3)

  • 10:05-10:15: Velkomst m/ kaffe
  • 10:15-12:00: Diplomatik v/ Anders Leegaard, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • 12:00-13-15: Frokostpause (for egen regning)
  • 13:15-15:00: Tidsregning (computus) v/ Lasse Sonne, Saxo-instituttet
  • 15:00-15:15: Pause m/ kaffe
  • 15:15-17:00: Heraldik v/ Steffen Harpsøe, Rigsarkivet

 

Fredag den 6. oktober (Lokale: 4A-0-69 på KUA3)

  • 10:15-12:00: Stednavneforskning v/ Birgit Eggert, Nordisk Forskningsinstitut
  • 12:00-13-15: Frokostpause (for egen regning)
  • 13:15-15:00: Runologi v/ Rikke Steenholt Olesen, Nordisk Forskningsinstitut
  • 15:00-15:15: Pause m/ kaffe
  • 15:15-17:00: Numismatik v/ Gitte Ingvardson, Saxo-instituttet og Bornholms Museum
  • 17-: Reception og spisning (yderligere information om spisning følger)

 


Den sene vikingetids amfibiske enheder

1. maj, 2017

Oplægget ved Rune M. G. Pommer, cand.mag., finder sted mandag den 8. maj i lokale 27-0-47 på Søndre Campus kl. 17.15.

Det arkæologiske materiale fra den sidste del af vikingetiden giver et indblik i, hvilke militærteknologiske værktøjer de amfibiske enheder rådede over under deres angreb på de angelsaksiske områder. Med udgangspunkt i den militære teknologiske kapacitet har jeg undersøgt, hvordan enhederne var organiseret og hvilken fremgangsmåde de anvendte til at gennemføre de amfibiske landsætningerne.