20-års jubilæum

Middelaldercirklen kan fejre 20-års jubilæum dette efterår, og vi inviterer derfor til fest lørdag den 6. oktober, så vi håber, at I har tid og lyst til at fejre dagen sammen med os. Vi har planlagt en række oplæg i løbet af eftermiddagen, der vil finder sted i lokale 12-0-35 på Søndre Campus, og efterfølgende vil der være middag og fest i studenterbaren Café Helga.

Program:

Kl. 13.05: Velkomst.

Kl. 13.15: Lasse C. A. Sonne (lektor, Københavns Universitet) og Steffen Harpsøe (arkivar, Rigsarkivet): “20 år med Middelaldercirklen”.

Kl. 13.50: Morten Gries Petersen (mag.art., Faraos Cigarer): “Middelalderen i brætspil: Billedet af middelalderen mellem spilleplader og brikker”.

Kl. 14.25: Mads Heilskov (ph.d.): “Liturgisk erindring og den gudsbestemte samfundsorden i dansk senmiddelalder”.

Kl. 15.00: Pause

Kl. 15.30: Thomas Heebøll-Holm (lektor, Center for Medieval Literature, Syddansk Universitet): “Den sidste viking? Da Erik Lam angreb England”.

Kl. 16.05: Mia Münster-Swendsen (professor MSO, Roskilde Universitet): Hvorfor middelalderhistorie? Forsvar for en omstridt fagdisciplin”.

Kl. 16.40: Fællesdiskussion: “Fremtiden for Middelaldercirklen: Mødes vi igen om 10 år?”

Ca. kl. 18: Middag i Café Helga og efterfølgende fest.

Det er gratis at deltage om eftermiddagen og til festen, men hvis man ønsker at tage del i middagen, vil der være en egenbetaling for maden på 60 kr. pr. person. Drikkevarer vil kunne købes i baren (egne drikkevarer må ikke medbringes). Sidste frist for tilmelding til middagen er den 1. oktober, hvorefter tilmelding samtidig er bindende. Ved tilmelding bedes man gøre opmærksom på, hvis man særlige ønsker (veganer, glutenfri osv.).

Vi vil værdsætte, hvis man også melder sin deltagelse til eftermiddagens oplæg, så vi kan sørge for at have kaffe, the og kage til alle.

Tilmelding sker ved at skrive til Lasse Sonne på mailen: lasses@hum.ku.dk.

Vel mødt!

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: