Årsager til vikingetidens begyndelse

Oplægget ved Mads Kaae Andersen, cand.mag., finder sted mandag d. 17. november i lokale 27.1.49 på KUA1 kl. 17.15.

I året 793 blev det betydningsfulde nordengelske kloster Lindisfarne overfaldet og plyndret af søbårne røvere, og i samme periode blev andre klostre og kystområder på de britiske øer angrebet på lignende vis. For eftertiden er disse søbårne røvere blevet kendt under navnet ”vikinger,” der i datidens sprogbrug betød ”sørøver,” og angrebet på Lindisfarne er blevet en markør for starten på vikingetiden. Lige siden angrebet på Lindisfarne er der blevet søgt efter en forklaring på, at skandinaviske vikinger begyndte at plage de vesteuropæiske kyster i slutningen af 700-tallet. Dette oplæg vil præsentere en undersøgelse af de fire nyeste teorier om årsagerne til vikingetidens begyndelse.

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: