Kirken i koret – nye undersøgelser af frådstenskirken i Jelling

Oplægget ved Thomas Bertelsen, ph.d., finder sted mandag d. 12. maj i lokale 24.2.11 på KUA1 kl. 17.15.

I tilknytning til Nationalmuseets Jelling-projekt blev der i 2011 og 2012 foretaget en undersøgelse af den lille romanske frådstenskirke, der står midt mellem højene. Herunder kunne det konstateres, at kirkens påfaldende store kor måtte henføres til en ældre kirkebygning, der formentlig stammer fra 1000-tallets anden del, og som dermed hører til blandt landets tidligste stenbygninger. Foruden at afdække denne usædvanlige bygningshistorie har nyundersøgelsen rejst en række spørgsmål vedrørene Jellings betydning efter Harald Blåtands død.

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: