900-tallets Hamborg-Bremen mellem kanonisk ret, kirkelig realpolitik og ideologisk bagage

Oplægget ved Ulrik Langhoff Lauritsen, stud.mag., finder sted mandag d. 18. november i lokale 27.1.47 på KUA-1 kl. 17.15.

I 948 optrådte tre biskopper fra tre, angiveligt nyoprettede, bispesæder ved synoden i Ingelheim. Hored, Liafdag og Reginbrand hed de, og de tituleredes i de overleverede synodeakter som biskopper i henholdsvis Slesvig, Ribe og Århus. Disse tre obskure skikkelser er ikke helt nemme at forholde sig til, eftersom vi stort set aldrig hører om dem igen. Forskningen har vel i naturlig forlængelse af dette antaget ganske mangfoldige holdninger til hvorledes deres funktion, som suffraganer af metropolitten i Hamborg-Bremen og biskopper i et land som endnu ikke var officielt kristent, bør tolkes. Fælles for stort set alle bidrag siden Sture Bolin i 1931 påstod, at de tre biskopper var Otto den Stores embedsmænd i Danmark, har imidlertid været, på mere eller mindre kategorisk vis, at afvise deres tilstedeværelse i de danske landskaber.

I oplægget vil jeg kaste et kritisk blik på historiografien og tage de tilhørende med på en lille rejse tilbage i tiden, til årene omkring 890 hvor en konflikt om Bremens tilhørsforhold var brudt ud med ærkebiskoppen i Køln. Pavens afgørelse i konflikten og dens reception i de følgende ca. 60 år har potentielt stor betydning for tolkningen af de føromtalte biskopper og Hamborg-Bremens historie i det 10. århundrede, men har ikke desto mindre nydt meget lidt opmærksomhed. Oplægget er baseret på mit igangværende speciale.

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: