”Som om du var blevet ved med at leve i verden”

Oplægget ved Emil Lauge Christensen, stud.mag., finder sted d. 24. september i lokale 22.0.49 på Ny KUA kl. 17.15.

Således skrev pave Alexander IV bl.a. i sit privilegiebrev til enkegrevinde Ingerd af Regenstein i 1257. Privilegiet gav Ingerd tilladelse til at indtræde i hendes eget nyligt grundlagte clarisserkloster i Roskilde, og det er dette faktum, som tidligere er blevet noteret i forskningen. Men hvorfor havde Ingerd brug for pavens personlige tilladelse til at gå i kloster, og hvad betød det, at hun måtte forblive i denne verden?

I samtidens Europa diskuteredes det ivrigt i hvilken grad kongen eller paven var i besiddelse af lovgivende magt og kun få år efter det omtalte brev, udbrød der åben kamp mellem ærkebiskop Jakob Erlandsen og kong Christoffer I bl.a. som følge af uenigheder om rækkevidden af dansk lovgivning. Loven regulerede af hensyn til arvingerne bl.a. grænsen for fromme donationer, og Ingerd, der i forvejen havde været rundhåndet med sit jordiske gods over for flere stiftelser, var ved at nå den øvre grænse. I baggrunden havde Ingerd nogle broderbørn som med ængstelse så på grevindens godsdispositioner, og den ene af disses mand, Anders Mundskænk, var en mægtig mand i kongens tjeneste. Ingerd derimod havde både sin grandfætter ærkebiskop Jakob Erlandsen og dennes nevø, Roskildebispen Peder Bang, som allierede. Disse prøvede da at omgå den verdslige lov og sikre Ingerd dispositionsretten over sit eget gods til ugunst for arvingernes fremtidsmuligheder. Det er på denne stridens baggrund at ovenstående citat og overskrift skal forstås.

Advertisements

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: