Dantes guddommelige komedie

Oplæg i Middelaldercirklen ved Jesper Hede, ph.d.

Oplægget finder sted mandag d. 2. maj, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Dantes Komedie nævnes ofte som et af verdenslitteraturens mest storslåede værker. T.S. Eliot hævdede, at Dante og Shakespeare deler verden mellem sig; der gives ingen tredje. Og Harold Bloom påstod, at Dante og Shakespeare overgår alle andre vestlige forfattere i kraft af deres kognitive skarphed, sproglige energi og styrke i opfindsomhed. Andre Dante-læsere har betegnet Komedien som en summa over middelalderens kulturer og religiøse forestillinger, et meteornedslag i vestens litteratur, en gotisk katedral og en heraklitisk flod, der ændrer sig for hver læsning.

Men én ting er at hylde Dantes bedrift. Det er straks en anden ting at forstå, hvad Dante formidler gennem sin tekst. For Komedien indeholder en af verdenslitteraturens mest forvirrende gåder. Hvad er sammenhængen mellem formen og indholdet – mellem universitets strukturelle kendetegn og fortællingens optrin og handlinger?

Komedien består af tre dele (inferno, purgatorio og paradiso), der beskriver den hinsidige verden. Men på intet tidspunkt gøres det klart, hvordan de tre dele udgør en samlet helhed. Hvorfor er helvede inddelt ni kredse, purgatoriet i syv terrasser og paradiset i ti himmelssfærer? Gennem århundreder har læsere af Komedien grublet over det spørgsmål, fordi Dante påstår, at kosmos er en velordnet helhed, men han fortæller intetsteds hvilke principper der ordner helheden.

 

 

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: