Kirkernes mænd og deres leding

Oplæg i Middelaldercirklen ved Niels Lund, dr.phil, professor.

Oplægget finder sted mandag d. 28. februar, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Alt hvad vi har af diplomer vedrørende leding i Danmark er udstedt til klostre og kirker, enten kongen nu afstod fra de pågældende institutioners leding eller, som vort ældste kendte diplom, Knud den Helliges gavebrev til St Laurentius i Lund, fastholder, at hvis nogen forsømte ledingen, så skulle de bøde til kongen. Med for eksempel Næstved St Peders kloster indgik kongen en byttehandel: i stedet for den leding, som klostret ellers skulle yde, kunne det nøjes med at sejle kongen en tur til Falster eller andre øer en gang om året. Det noget rigere St Knuds kloster i Odense slap for at møde i leding med sine mænd mod at stille et antal ekvipager til kongens rådighed, hver gang han opholdt sig i sin gård i Odense. Men de institutioner, som skulle yde kongen leding, hvad havde de egentlig at stille med? Hvad var det kongen krævede af dem? Det kan vi lære noget om i striden mellem kongerne og ærkebisperne i det 13. Århundrede, selv om det er vanskeligt at sætte tal på her. Munkene i Øm klagede over, at Aarhusbispen kom ridende på gæsteri med 300 mand. En tilsvarende styrke må han vel have kunnet stille med i leding? Ved Magnus Lagabøters landslov får de norske bisper ledingsfrihed for de første 40 mand. Selv de fattige norske bisper må vel da have haft flere?

 

Advertisements

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: