Aktører og tendens hos Adam af Bremen

Oplæg i Middelaldercirklen ved Ulrik Kirk, stud.mag.

Oplægget finder sted mandag d. 28. marts, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Historieprofessor Sture Bolin i Lund konkluderede i 1960 i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, at Adam af Bremen kunne man stole på: “Med en for sin tid usædvanlig omhu gør Adam i Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum rede for sin kilder og hjemmelsmænd. Allerede herved indtager han en fremskudt plads blandt sin tids historikere. Det gør han også derved, at hans sigte først og fremmest er at skrive en historisk sand skildring, derimod ikke en politisk pamflet, som nok var bygget på historisk materiale, men sigtede på at påvirke begivenhederne i en ønsket retning”.

I dette oplæg vil jeg først og fremmest udfordre ovenstående udtalelse om mester Adams tendens, da værket ved et nærmere eftersyn rummer mere end blot summen af en kompilation af tekster, idet mester Adam har et eksplicit, politisk ærinde, hvorfor titlen skal tages bogstavelig: det er en kirkehistorie, som beskriver ærkebisperne af Hamborgs embedstid. I den skandinaviske Adam af Bremen-forskning har man lige fra Aage Trommer og indtil 1998 udelukkende inddraget makroaktørerne: ærkesædet Hamborg-Bremen, den tyske konge/kejser samt paven i Rom, hvor Trommer hos Adam påviste en tendens om, at verdslige bedrifter blev underordnet gejstlige. Fra 1998 har forskningen anført af svenske Henrik Janson og professor Niels Lund fokuseret på mikroaktører i form af henholdsvis hertugslægten Billung i Saksen samt slaviske relationer for at opnå en frugtbar forståelse af værket i sin samtid.

Imidlertid vil jeg hævde at kunne påvise en ny tendens hos Adam, som med undtagelse af rigsarkivar Michael H. Gelting hidtil har været et ubeskrevet blad. Denne går ud på, at efter munken Poppo (Folkmar af Köln) i 963 havde udført jernbyrd, hvorpå danerne under kong Harald Blåtand antog kristendommen, hvilket mester Adam bevidst fordrejer til at være ærkebispen af Hamborg-Bremen samt kejser Otto I den Stores bedrift på bekostning af ærkesædet Köln, selv om både den samtidige Widukind og Ruotger sobert beretter herom, bliver ærkebispen af Köln hos Adam af Bremen fremstillet særdeles tendentiøst. Hvad er således baggrunden for denne tendentiøse fordrejning og hvordan kommer det til udtryk?

Forslag til videre læsning:

Glaeske, Günter, Die Erzbischöfe von Hamburg-Bremen als Reichsfürsten (937-1258). Quellen und Darstellungen zur Geschichte Niedersachsens 60. (Hildesheim: August Lax, 1962).

Janson, Henrik, “Konfliktlinjer i tidig nordeuropeisk kyrkoorganisation,” i Kristendommen i Danmark før 1050: Et symposium i Roskilde den 5.-7. februar 2003, red. af Niels Lund. (Skjern: Roskilde Museums Forlag, 2004): 215-234.

—-, Templum Nobilissimum: Adam av Bremen, Uppsalatemplet och konfliktlinjerna i Europa kring år 1075. Avhandlingar från Historiska institutionen i Göteborg 21. (Göteborg: Historical Institute, 1998).

Lund, Niels, Harald Blåtands død, (Roskilde: Museums Forlag, 1998).

Reuter, Timothy, “Introduction to the 2002 Edition,” i History of the Archbishops of Hamburg-Bremen. (New York: Columbia University Press, 2002): xi-xxii.

Seegrün, Wolfgang, Das Papsttum und Skandinavien bis zur Vollendung der nordischen Kircheorganisation (1164). Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins 51. (Neumünster: Karl Wachholtz, 1967).

Trommer, Aage, “Komposition und Tendenz in der Hamburgischen Kirchengeschichte Adam von Bremens,” i Classica et Mediaevalia XVIII (1957): 207-57.

 

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: