Indførte Harald et nationalt møntvæsen?

Foredrag ved Jens Christian Moesgaard, museumsinspektør, Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

I det meste af 900-tallet herskede vægtøkonomien i Danmark. Det indebar, at man som betalingsmiddel brugte ædelmetal – i praksis mest sølv – efter vægt. Metallets form var underordnet – man benyttede mønter – udenlandske som danske – , smykker og barrer sammen. Derimod var metallets kvalitet afgørende, og derfor ser man mange test-mærker på mønter og genstande. Man klippede rask væk smykker og mønter til små fragmenter for at få vægten til at passe.

Harald Blåtand indførte imidlertid omkring 975 en ny udmøntning i Danmark. Det er små tynde mønter med kors på. Den kristne symbolik er manifest, og der har sikkert ligget et ønske om at udbrede kendskabet til den nye tro bag motivvalget. Men Harald standsede ikke her. Studiet af periodens skattefund viser, at danske mønter pludseligt begyndte at spille en langt større rolle i møntomløbet. I mange fund – vel at mærke over hele landet, fra Vestjylland til Skåne – er de helt dominerende. De er ikke testede og fragmenterede. Det tyder på, at Harald har ønsket at indføre et nationalt møntvæsen, hvor mønter blev brugt efter antal til en af kongen fastsat kurs. Et sådant system forudsatte, at udenlandsk mønt blev udelukket fra omløbet.

Skattefundene fra 900-tallets sidste år viser, at Haralds forsøg med et nationalt møntvæsen ikke blev varigt. man skal op i tredje fjerdedel af 1000-tallet før det endeligt lykkedes for de danske konger.

Forslag til videre læsning

  • Malmer, Brita, Nordiska Mynt före år 1000, Bonn og Lund, 1966.
  • Malmer, Brita, “Kristna symboler på danska mynt ca. 825-1050”, i Kristendommen i Danmark før 1050, ed. Niels Lund, Roskilde 2004, s. 75-85.

Foredraget afholdes mandag den 20. oktober 2008, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Reklamer

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: