“Hah – That showed them!”: Det japanske selvmord som magtdemonstration

Oplægget ved Morten Oxenbøll, ph.d., finder sted den 14. maj i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15

Selvmord i Vesten er oftest blevet beskrevet som irrationel adfærd, hvis ikke det lige er blevet fordømt som et udslag af djævelske kræfter. I visse andre kulturer er selvmordet derimod blevet anset som en aktiv og positiv handling, der demonstrerede ære og kriger-ånd og sågar også magt. I dette oplæg vil jeg vise eksempler fra fortrinsvis japansk middelalder, men også fra den græsk-romerske verden, hvor selvmordet kunne fungere som æresmarkør og udtryk for magt og kontrol.

Udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder

Oplægget ved Sandra G. Westh, cand.mag. finder sted den 30. april i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15

“Jeg har i mit speciale valgt at undersøge udviklingen af det kristne ægteskab i Danmarks middelalder i stedet for at acceptere ægteskabet som en statisk institution i samfundet. Jeg har valgt perioden fra 1200-1600, som er udgangspunkt for undersøgelsen. Herved er det ægteskabet set igennem de meget sparsomme middelalderkilder samt postreformations periodens meget detaljerede materiale. Den lange periode betyder, at jeg har udvalgt et meget specifikt undersøgelsesfelt indenfor området: nemlig spændingsfeltet imellem den normative kirkelige tolkning og den reelle udøvelse i det danske samfund, og herigennem undersøge udviklingen af det kristne ægteskabs udbredelse og udvikling i samfundet, via denne magtkamp.”

Saxo i lyset af en ulykkelig dansk prinsesse – En præcisering af Gesta Danorums færdiggørelse

Oplægget ved Kasper H. Andersen, cand.mag., ph.d.-stipendiat finder sted den 26. marts i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15.

Blandt Saxo-forskere er der konsensus om, hvornår Saxo skrev sit værk: Sven Aggesen

informerer os om, at Saxo arbejdede på dele af Gesta Danorum o. 1190, og på grundlag af prologens ydre kronologi, hvad Saxo nævner og ikke nævner af samtidens politiske begivenheder, kan færdiggørelsen dateres til 1208-1219. Hvis vi kobler dateringen med det faktum, at Saxo konstant tog hensyn til sin samtids politiske begivenheder i sin fremstilling af fortiden, giver det et interessant nyt perspektiv på, hvornår Gesta Danorum blev færdigskrevet.

I 1193 blev den danske prinsesse Ingeborg gift med Philip II August af Frankrig, ægteskabet kastede glans over Valdemar-dynastiet, men det udviklede sig øjeblikkeligt til en diplomatisk krise, fordi den franske konge forstødte Ingeborg efter bryllupsnatten. Den diplomatiske krise fandt først sin afslutning i 1213, da Philip tog Ingeborg til nåde og indsatte hende som dronning af Frankrig. Således havde Danmark et yderst anspændt politisk forhold til Frankrig, mens Saxo arbejdede på sit værk.

Med udgangspunkt i en artikel, der forventes publiceret senere i år, vil foredraget besvare to spørgsmål: Hvordan tog Saxo hensyn til det kritiske politiske forhold til Frankrig i sit arbejde? Og kan Ingeborg-sagen anvendes i en præcisering af Gesta Danorums færdiggørelse?

 

Handel med religion – Handelsmændenes rolle i indførslen af kristendommen i Norden

Oplægget ved Darko Nikic, stud.mag., finder sted den 12. marts i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.15.

Oplægget vil være en præsentation af mit bachelorprojekt, der tager spørgsmålet om hvor meget indflydelse handelsmændene havde i indførslen af kristendommen i Danmark op.

Som med så mange andre emner i vikingetiden, så kilderne meget mangelfulde. Handelsmændene, både de kristne såvel som de nordiske, har desværre ikke efterladt sig meget, hvilket gør, at det anvendte materiale i høj grad er beskrivelser af handelsmænd. Nævneværdigt bruges i høj grad de frankiske årbøger og Ansgars Levned, samt Ottar og Wulfstans beretninger, naturligvis. Oplægget kommer til at blive delt op i 3 dele, der supplerer hinanden. Først og fremmest undersøges det i hvilket omfang de nordiske handelsmænd blev udsat for kristen religion i udlandet. Dernæst bliver det undersøgt hvorvidt disse oplevelser er positive eller negative, eftersom dette har betydning for hvilken oplevelse handelsmændene tager med hjem. Til sidst prøver oplægget at spore den indflydelse handelsmændene kunne have haft på Nordens befolkning. Det viser sig samtidig, at den stigende urbanisering i 800-tallet havde stor indflydelse på hvordan handelsmændene kunne operer.

Gennem disse analyser viser det sig, at handelsmændene potentielt kunne have en meget stor indflydelse i omvendelsen af Norden, men et helt andet problem bliver at vise, at denne indflydelse manifesterede sig.

Slutningen af oplægget vil derfor blive brugt på en kommentar på det eneste stykke bevis på at handelsmændenes potentielle indflydelse blev udnyttet, nemlig nogle gravpladser i Birka.

Hvordan ordet “slægt” kom ind i dansk historieskrivning

Oplægget finder sted den 27. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Årets andet oplæg er faktisk et forsøg på at besvare et spørgsmål, der blev stillet i oplægget “Da Danmark ophørte med at være et klansamfund” i 2010.

Under oplægget blev det fremvist, at senere historikere fra tid til anden har overført én tids begreber til en anden. Der vil være særlig fokus på “Hvide-slægten”, som den absolut værste offender inden for denne kategori.

Men hvem står bag? Skal vi denne gang til etnografien, nationalromantikken, eller vil storfavorit Arild Huitfeldt gå af med sejren igen? Gå ikke glip af dette oplæg!

Et delt Danmark? Muligheden for krig i 900-tallet diskuteret ud fra grave og befæstninger

Oplægget finder sted den 13. februar i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

Oplægget vil være en præsentation af mit speciale omhandlende spørgsmålet: Hvordan kan man erkende om der har været krig ud fra et arkæologisk materiale, i dette tilfælde i 900-tallets Danmark?

Hedninge og kristne er oplagte parter i en potentiel krig i 900-tallets Danmark. Materialet der er anvendt til at komme spørgsmålet nærmere, er derfor grave og befæstninger, relationen mellem disse, samt strategiske overvejelser. Gravene giver et indblik i religiøs tilknytning og udbredelseskort over gravtyper kan vise regionale forskelle. Befæstninger kan derimod give indblik i militære forhold. Strategiske overvejelser og grave ved/i området omkring tidens befæstninger kan dertil indikere tilknytning til en af parterne. Tilsammen kan graves anlæggelsestidspunkt og befæstningers opførelse eller nedrivning/opgivelse antageligt yderligere give et billede af konfliktzoner og omvæltninger som følge af militære styrkeforhold.

Ud fra den her anlagte vinkel, ser det ud til at Danmark var delt i to i det meste af 900-tallet; et kristent styret område med centrum i Jelling og hedenske områder udenom dette. Dertil at trelleborgene var hedenske, i modsætning til de befæstede faser af Hedeby og Århus og det først var i slutningen af 900-tallet, at hele Danmark var under kristent styre.

Dette står i skarp kontrast til de normale arkæologiske tolkninger, men vinkelen på materialet er også usædvanlig.

Til sidst i oplægget vil udvalgte skriftlige kilder blive kommenteret

Courtly Love Through History

Oplægget finder sted den 28. maj i lokale 22.0.47 på det ny KUA, kl. 17.05.

This paper examines the historical development of courtly love and related attitudes, arguing that courtly love is a force in favor of increased gender equality, having evolved from a misogynist “fatal love” mindset in antiquity. The paper attempts to demonstrate that courtly love can be seen as having two successive forms: first the rebellion against loveless marriage, justifying and sanctioning the promiscuous behavior of women that the troubadour songs criticize, and thereafter a compromise between the extremes of misogyny and emancipation, becoming the calmer, more well-behaved and inoffensive conventions of honor and chastity that the troubadour songs praise.

The trend started by medieval courtly love can be seen as perhaps the first movement in history that gives women a proper voice, putting women in a position to be spoken to and to be listened to.

This paper suggests that courtly love is a progressive status that women largely created for themselves in response to, and in interaction with, the troubadour songs. They were able to do this because their domestic power and self-rule rose sharply during the crusades, where many of the men were away from home. Courtly love is an important element in the history of gender roles and gender interaction, which can hopefully inform us about the human nature that shapes the progress of history.

Oplægget vil blive afholdt på dansk eller engelsk alt efter behov.

Jarlerne af Skåne

Oplæg i Middelaldercirklen ved Mads Kaae Andersen, stud.mag. Historie.

Oplægget finder sted mandag d. 21. november, kl. 17.05 i lokale 22.0.47 – Læg mærke til at dette er Cirklens nye lokale!

“Timothy Bolton fremkommer i kapitel 8, i sin bog “The Empire of Cnut the Great,” med en hypotese om eksistensen af et skånsk dynasti af jarler i det 10. og 11. århundrede. Disse jarler skulle, i følge Bolton, have ligget i konkurrence med de danske konger Harald Blåtand, Sven Tveskæg og Knud den Store. Jarlerne af Skåne glimrer ved deres fravær i andre fremstillinger om perioden, men ikke blot er de et nyt fænomen i litteraturen, der er også store problemer med deres grundlag i kilderne. Oplægget vil tage udgangspunkt i mit bachelorprojekt “Jarlerne af Skåne – En Kildekritisk Undersøgelse” fra efteråret 2010.

Litteratur-forslag

Bolton, Timothy: “The Empire of Cnut the Great,” Kapitel 8: “Cnut, Eastern Denmark and the Baltic: The struggle for supremacy”

Borge i middelalderen – deres funktion i tiden og i landskabet

Oplæg i Middelaldercirklen ved Niels Henrik Junker Mortensen, cand.mag. Historie.

Oplægget finder sted mandag d. 12. september, kl. 17.05 i lokale 22.0.47 – Læg mærke til at dette er Cirklens nye lokale!

Oplægget vil være en opsummering af mit speciale afleveret i april 2011.
Hovedproblematikken for specialet var at undersøge, hvilken funktion borgene havde i middelalderen.

Specialet afgrænsedes til tiden mellem 1250 og 1400 – inddelt i fire perioder, og
geografisk begrænsedes det til Skåne.

For at komme problematikken nærmere satte jeg mig for at redegøre for borgenes funktioner på tre planer; lokalt – borgen og dens tilliggender, regionalt – i et udefineret område i Skåne, hvori der lå flere borge, og superregionalt – hvilket vil sige hele Skåne.

Hurtigt i processen stod det klart at hver borg måtte betragtes gennem to perspektiver; i fredstid – som et landbrug, og i krigstid – som et redskab til krig.

Oplægget mandag d. 12. vil omhandle de metoder jeg har benyttet, samt en redegørelse for de resultater jeg kom frem til underspecialet. Afslutningsvis vil jeg komme ind på hvordan specialet ligger til grund for min videre forskning.

Ringborgene – endnu et forslag til tolkning

Oplæg i Middelaldercirklen ved Jeppe Kellberg, stud.mag.

Oplægget finder sted mandag d. 11. april, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA

Placeret i forskellige dele af det danske landskab ligger resterne af Harald Blåtands ringborge.

Gennemgående er de blevet tolket som militære borge, enten til dominans eller forsvar. Det er nærliggende at opfatte dem sådan, fordi de jo netop er bygget som borge. Men måske kan man også tolke dem anderledes. Måske er det muligt at se forbi deres rent fysiske form, og forestille sig andre motiver end de rent militære.

Perioden handlede ikke kun og krig og kamp, den var også præget af store økonomiske udviklinger. Handel og landbrug spillede en stadig større rolle, og måske kan det lade sig gøre, at argumentere for ringborgenes rolle som en del af et forsøg på at omstrukturere økonomiens veje i datiden.

Borge er kun borge, hvis de kan bruges til krig – ellers er de noget andet.