Bersærkere

Oplæg ved Troels Ken Pedersen, cand.mag. og Morten Greis Petersen, mag.art.

Det er velkendt, at der i vikingetiden var bersærker, krigere som med deres styrke og vildskab spredte skræk og rædsel. Det er mindre velkendt, at stort set alle beretninger om bersærkerne er fra  omtrent år 1200 og frem, et århundrede eller mere efter den tid, hvor bersærkerne skulle have huseret.

Hlaðnir óru hǫlða They [the enemy ships] were loaded with men

auk hvítra skjalda, and white shields,

vigra vestroenna spears from the Western lands

auk valskra sverða. and Frankish swords.

Grenjuðu berserkir, The berserkers roared,

guðr vas þeim á sinnum, the battle had for them begun,

emjuðu ulfheðnar the wolfskins howled

auk ísǫrn dúðu. and shook the weapons.

Disse verselinjer fra et skjaldekvad af Þórbjǫrn hornklofi fra ca. år 900 er, sammen med et forbud mod bersærkergang i den gamle islandske lovsamling Grágás fra starten af 1100-tallet, det eneste stykke tekst der behandler bersærker som samtid og ikke som en fjern og fantastisk fortid. Når man betragter bersærkerne i såvel middelalderlige beretninger som nyere historieforskning og litteratur, er det slående, hvor yderst forskellige folk, der kan gemme sig bag betegnelsen, fra ånderejsende og hamskiftere over gale, skjold-bidende Odin-kultister til simple krigere uden andet end særligt ved sig end et farligt ry.

Hvad ligger bag, og i, begrebet ”bersærker”? Hvad véd vi, og hvad er gætværk? Og hvorledes hænger bersærker-historierne sammen med nordisk og europæisk kultur i øvrigt?

Foredraget afholdes mandag den 16. november 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Langbuen – et bidrag til diskussionen om forholdet mellem militær og samfundsmæssig udvikling

Oplæg ved Hannibal Munk, stud.mag.

Megen forskning indenfor militærhistorie har i løbet af de seneste 50 år ofte beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorvidt skiftende militære formater har haft afgørende indflydelse på samfundsudviklingen i bredere forstand, eller militæret blot afspejler skiftende samfundstyper.

Eller sagt på en anden måde, om samfundsmæssig udvikling skal ses som en funktion af den militære udvikling, eller omvendt om militær udvikling skal ses som en funktion af den samfundsmæssige.

Det ene synspunkt – at militær udvikling er en forudsætning for samfundsmæssig udvikling – har været i stand til at danne skole omkring begrebet “den militære revolution”. Skønt det er et begreb, der oprindeligt blev introduceret i forbindelse med europæisk militærudvikling fra 1560-1660, fandt det i starten af 1990erne også vej til middelalderforskningen, takket være historikeren Clifford Rogers. Han vurderede at blandt andet udviklingen og brugen af langbuen – et våben kun englænderne var så heldige at besidde og mestre – burde ses som en militær udvikling, der lå til grund for engelsk samfundsudvikling.

Jeg har valgt at kigge nærmere på denne hypotese, og helt konkret gå ind og kigge på enkelte slag, der fandt sted i første halvdel af 1300-tallet, for bedre at kunne vurdere langbuens rolle i englændernes slag.

Foredraget vil således både indeholde en gennemgang af teorien, der ligger til grund for de to modstridende vurderinger om forholdet mellem militær og samfundsmæssig udvikling, samt indeholde en analyse af langbuens rolle i engelske slag.

Foredraget afholdes mandag den 2. november 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Litteratur

• Rogers, J. Clifford: “military revolutions of the hundred years war” in Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate. Readings on the Military Transformation of Early Modern Europe, Westview Press, (1995), Boulder, Colorado
• De Vries, Kelly: “Catapults are not Atomic Bombs: Towards a Redefinition of “effectiveness” in Premodern Military Technology” in Kelly DeVries (ed.): Guns and Men in Medieval Europe 1200-1500, Variorum Collected Studies (2002) Ashgate
• Roberts, Michael: “The military revolution, 1560-1660” in Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate. Readings on the Military Transformation of Early Modern Europe, Westview Press, (1995), Boulder, Colorado
• Howard, Michael: War in European History, Oxford University Press (1976), Oxford
• Bradbury, Jim: The Medieval Archer, Boydell Press (1985), Woodbridge

Saxo som samtidshistoriker. Saxo i nyt lys?

orsdag d. 29. oktober 2009 vil seks yngre forskere kaste et blik på Saxo som kilde til sin samtid.

Københavns Universitet, Lokale Bisp 214, Bispetorvet 1-3. kl. 10 -17.30.

Program:

Blok I 10.00-11.45

• Helle Vogt (KU) Saxo og kanonisk ret
• Per Andersen (AU) Saxo og Vederlovens procesret – var Saxo (også) jurist?

Pause 11.45-12.30

Blok II 12.30-14.00

• Thomas Heebøll-Holm (KU) Saxo og 1100-tallets danske krigsførelse: riddere og vikinger?
• Janus Møller Jensen (Nyborg Slot) Saxo og Erik Emune: Brug og misbrug af historien - fra korsfarer til skurk

Kaffe 14.00-14.30

Blok III 14.30-16.30

• Lars Kjær (Cambridge) Gaver og gæstebud: Avaritia og liberalitas i Gesta Danorum
• Kim Esmark (RUC) Humbug eller hellig handling? Saxos ritualer
• Afsluttende diskussion og opsamling ved arrangørerne

Arrangementet er gratis, men da der er begrænset plads i lokalet er forhåndstilmelding til thomasholm@hum.ku.dk påkrævet senest 22/10.

Volden i sagaerne

Oplæg ved Jeppe Kellberg Lorenzen, stud.mag.

Som læser af de islandske sagaer går der ikke længe, før man opdager at vold, og konsekvenser af vold, er en af de helt store drivende kræfter i historierne.

Et hurtigt blik på en lille håndfuld tilfældigt udvalgte kapiteloverskrifter, giver indtryk af nogle meget barske fortællinger. I Njals saga hedder nogle kapitler for eksempel: Gunnar i hærfærd og Mandehævnen. I Gretters saga finder man Hallmunds død og Gretter dræber Hjarrande.

I den senere Islændinge saga er handlingen absolut ikke blevet mere fredelig. Her kan man læse om Slaget på Ørlygstad, og om hvordan Kalv Guttormsson og hans søn aflives.

Vold var en konstant tilstedeværende faktor i det tidlige Islandske samfund. Ikke forstået på den måde, at alle slog hinanden oven i hovedet hele tiden, men truslen om volden kunne være også med til at holde freden.

Jeg vil se på volden i samfundet, og på hvordan samfundet forsøgte at regulere den, eller integrere den. For at gøre det følger jeg, med eksempler fra kilderne, voldens udvikling, funktion og natur fra familiesagaernes tid, og op til de senere samtidige sager.

Foredraget afholdes mandag den 19. oktober 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Litteratur

• Miller, William Ian; Bloodtaking and Peacemaking, Feud, Law, and Society in Saga Iceland. The University of Chicago Press 1990.
• Byock, Jesse; Feud in the Icelandic Saga. University of California Press, Los Angeles 1982.
• Boehm, Christopher; The Natural History of Blood Revenge. I, Feud in Medieval and Early Modern Europe (ed. Jeppe Büchert Netterstrøm). Aarhus University Press 2007.
• De Islandske Sagaer. Bd. 2, Njals Saga (Red. Johs. Brøndum-Nielsen). Gyldendal, 3. udg. 2000, s. 72-183.
• De Islandske Sagaer. Bd. 3, Sagaen om Gretter den Stærke (Red. Johs. Brøndum-Nielsen). Gyldendal, 3. udg. 2000, s. 25-173.
• Mundal, Else; Refleksjonar kring historie, sanning og diktning. I, Tradition og historieskrivning. Kilderne til Nordens ældste historie. (Red. Kirsten hastrup & Preben Meulengracht Sørensen) Aarhus Univeritetsforlag 1987.

Guds Fred-bevægelsen i Danmark

Oplæg ved Nicolai Petersen, stud.mag.

Det kan ved første øjekast virke en smule kunstigt, at tale om fredsbevægelsen og Danmark. Fredsbevægelsen forbindes normalt med det sydlige Frankrig, og henføres til en tid hvor man knap kan tale om en organiseret kristendom i Danmark. Der var ingen af de store kirkelige fredsmøder i Danmark, men det betyder ikke, at fredsideologien gik uden om Danmark.

Fredsbevægelsen blev hurtigt til en ideologi, der spredte sig ud gennem samfundet. Internt i kirken fik den en stor betydning for forholdet til det omkringværende samfund, og dermed markerede den starten på de store økumeniske (i hvert fald inden for den katolske kirke) stridigheder der kom til at præge 1000-tallet.

Vi skal især se hvorledes helgenkulten udviklede sig, og blev en central del af fredsbevægelsen, og hvordan den vandt indpas i liturgien. Fandt denne udvikling også sted i Danmark, og kan man deraf drage en decideret parallel mellem Danmark og fredsbevægelsen?

Foredraget afholdes mandag den 5. oktober 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Litteratur

• BREENGAARD, CARSTEN (1982): Muren om Israels Hus – Regnum og sacerdotium i Danmark 1050-1170. København 1982
• The Peace of God – Social Violence and Religious Response in France around the Year 1000. THOMAS HEAD & RICHARD LANDES (red.). New York 1992
• COWDREY, H. E. J. (1970): The Peace and the Truce of God in the Eleventh Century. Past and Present. 46. s. 42-67. Oxford 1970
• FENGER, OLE (1971): Fejde og Mandebod – Studier over slægtsansvaret i germansk og gammeldansk ret. København 1971
• GAD, TUE (1961): Legenden i dansk middelalder. København 1961
• HEAD, THOMAS (1990): Hagiography and the cult of saints. The diocese of Orléans 800-1200. Cambridge 1990
• MACKINNEY, LOREN C. (1930): The People and Public Opinion in the Eleventh-Century Peace Movement. Speculum. bd. 5,2. s. 181-206. Cambridge 1930
• RIISING, ANNE (1969): Danmarks middelalderlige prædiken. København 1969

Pirater, kriminalitet og krig i middelalderen

Oplæg ved Thomas Heebøll-Holm, mag.art, ph.d.-stipendiat

Pirater bliver traditionelt opfattet som beskidte og brutale røvere, men interessant nok også som rebeller, lykkeriddere og vovehalse, der giver pokker i autoriteterne. Dette billede er imidlertid fast forankret i erfaringerne fra Caribien i det 17-18. århundrede, der i mange henseender var piratvæsenets sidste ”Guldalder”. Den ovennævnte definition er således produktet af en diskurs sammensat af lige dele Antik romersk imperialisme og Hollywood film.
I dette oplæg vil jeg udfordrede dette billede og demonstrere, at pirater i middelalderen (og i Antikken) var andet og mere end blot røvere og lykkeriddere. Piratvæsnet vil blive undersøgt i historisk komparativt lys, og jeg vil vise at pirat ”diskursen” i høj grad er et produkt af statsdannelse, og at vores diskurs er utilstrækkelig til at
forstå røveriske voldshandlinger på havet i lav-kapacitets stater, som dem vi ser i middelalderen – eller for den sags skyld i Somalia idag.

Foredraget afholdes mandag den 7. september 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Litteratur

• Cheyette, Frederic L. ‘The Sovereign and the Pirates, 1332′ in Speculum vol.45 No. 1 (Jan. 1970) pp. 40-68.
• Earle, Peter The Pirate Wars, London, 2004
• Erslev Andersen, Lars ’Piracy in the Gulf of Aden: Reflections on the Concepts of Piracy and Order’ in Hvidt, Nanna & Mouritzen, Hans (eds.) Danish Foreign Policy Yearbook 2009, Copenhagen, 2009. pp. 79-109.
• Mollat, Michel ‘Essai d’orientation pour l’étude de la guerre de course et la piraterie (XIIIe-XVe siècles)’ in Anuario de estudios medievales, 10 (1980) p. 743-49.
• Rediker, Marcus Villains of all Nations: Atlantic Piracy in the Golden Age¸ Boston, 2004.
• Rodger, N.A.M The Safeguard of the Sea, London, 2004 (1997).
• Russon, Marc Les côtes guerrières, Rennes, 2004.
• Souza, Philip de Piracy in the Graeco-Roman World¸ Cambridge, 1999.
• Thomson, Janice E. Mercenaries, Pirates, and Sovereigns, Chichester, 1994.

Skiftet fra antik til middelalderlig krigsførsel

“Men var de riddere? – om overgangen i mellem senantik og middelalderlig krigsførsel. Foreløbige resultater fra et projekt under udarbejdelse”

Oplæg ved Rasmus Wichman, stud.mag.

“I 471 brød Ecdicius Avitas, nevø til den berømte forfatter Sidonius Apollinaris og søn af den forhenværende kejser Avitus, visigoternes belejring af Auvergne. Han gjorde dette til hest, med soldater han havde betalt af egen lomme. Billedet af den beredne aristokrat med sin private hær tegner sig allerede på dette tidspunkt, selv om rytternes hovedvåben synes at have været buer. Jeg vil vove den påstand at måske på nær våbenet, kvalificerede Ecdicius på alle måder sig til at kunne kaldes en ridder efter middelalderlig standard. Men straks melder spørgsmålet sig: Var kejsere som Avitus, Majorian og Anthemius så ikke også riddere – eller var det kun et gallo-romersk fænomen?”

Foredraget afholdes mandag den 4. maj 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

En ”påtagelig” grænse? Julenats mordbrand og jernets ressource

Oplæg ved Kasper Toxværd, stud. mag.

Göinge härad er blandt historieinteresserede kendt for sin omskiftelige tilværelse på grænsen mellem dansk og svensk. Uden så meget som at nævne grønt læder og dueæg i form af DR’s engang dyreste produktion har den fortalte historie ofte bevæget sig omkring 1600-tallets magtkampe om Østersøen. Oplægget vil ambitiøst søge at se bort fra den deraf afledte problemstilling og arge diskussion om identitet, men i stedet præsentere et tidligere tidspunkts ligeså omskiftelige magtforhold og derved berøre et ømtåleligt emne i patriotiske kredse.

Ved at præsentere et samspil af arkæologiske resultater med god gammel historiefortælling vil oplægget søge at belyse en periode i et “marginalområdes” historie. Og lur mig om der ikke skulle vise sig mulighed for at inddrage stednavneforskningens nyeste resultater et sted eller to.

Foredraget afholdes mandag den 30. marts 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Foredraget er afholdes sammen med foredraget om Slaver i middelalderen.

Slaver i middelalderen

Oplæg ved Kerstin Hundahl, stud. mag.

En slave i middelalderen var en meget mere diffus skabning, end det billede der dukker op, når man i dag tænker slaveri. Vi forbinder i dag oftest slaveri med afrikanske, sorte slaver, men det var i middelalderen næsten aldrig racedefineret, men derimod primært defineret ud fra en mangel på visse rettigheder og privilegier.

I dette foredrag vil jeg kort skitsere hvilke rettigheder, der definerer frihed og ufrihed og hvordan kirken begynder at påvirke disse, og derved skaber en eksklusiv klub*.

*) men kun hvis du er kristen.

Foredraget afholdes mandag den 30. marts 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Oplægget holdes sammen med oplægget En “påtagelig” grænse? Julenats mordbrand og jernets ressource.

Litteraturforslag

• Bloch, Marc, Slavery and serfdom in the Middle Ages transl. by William R. Beer. Publications of the Center for Medieval and Renaissance Studies 8 (Berkeley: University of California Press, 1975).
• Drew, Katherine Fischer, Law and society in early Medieval Europe. studies in legal history. Variorum collected studies series (London: Variorum Reprints, 1988).
• Finley, M. I., “Between Slavery and Freedom,” Comparative Studies in Society and History 6: 3 (1964), 233-249.
• Garnsey, Peter, Ideas of slavery from Aristotle to Augustine. The W.B. Stanford memorial lectures (Cambridge: Cambridge University Press, 1997).
• Glancy, Jennifer A. og Oxford University Press, Slavery in Early Christianity. (New York: Oxford University Press, 2002).
• Harrill, J. Albert, The Manumission of slaves in early Christianity. Hermeneutische Untersuchungen zur Theologie 32 (Tübingen: Mohr, 1995).
• Runciman, W. G., “Accelerating Social Mobility: The Case of Anglo-Saxon England,” Past and Present: 104 (1984), 3-30.
• Stuard, Susan Mosher, “Ancillary Evidence for the Decline of Medieval Slavery,” Past and Present: 149 (1995), 3-28.

Dressed to Kill

Om spioner, snigmord, fordækt maskespil, udklædninger og ophøjede positioner i middelalderen.

Oplæg ved Steffen Harpsøe, cand.mag., arkivar ved Rigsarkivet

Den dag i dag risikerer vi at udsættes for taskenspillere og tricktyve der udgiver sig for at være en anden end den de er. Dette er ikke nogen ny problemstilling. Alle dage har folk udnyttet sociale konventioner og folks tillid til særlige magtsymboler, til at opnå ting de eller ikke kunne eller ikke var berettiget til. Gennem forklædning og skuespil forsøgte ”uærlige personager” også i middelalderen også at opnå fordel, økonomisk gevinst, fordele ved krigslist eller ligefrem muligheden for at begå mord. I dette foredrag skal vi kigge på nogle af de mindre kendte historier der sætter kolorit på middelalderen, men samtidig fortæller os lidt om tidens sociale konventioner og samfundsorden.

Foredraget afholdes mandag den 2. marts 2009, kl. 17.05, i lokale 15.1.61 på gamle KUA. Gratis adgang.

Videre læsning:

• CROUCH, DAVID.: ”The Image og Aristocracy in Britain 1000-1300.” London & New York 1992
• WAGNER, ANTHONY RICHARD.: “Heralds and Heraldry in the Middle ages.” Oxford 1956
• VERWOHLT, ERNST.: ”Kongelige danske herolder” i Heraldisk Tidsskrift Bind 3, nr. 25, 1972
• HARARI, YOUVAL NOAH.: ”Special Operations in the Age of Chivalry, 1100-1550.” Boydel 2007