Oplæg ved Tobias Mortensen, stud.mag.
Oplægget finder sted mandag d. 12. april, kl. 17.05 i lokale 16.1.114 på 16-gangen på KUA
Vølven i norrøn litteratur (hovedsageligt i saga og edda, fra ca. år 1200 og opefter) optræder i flere forskellige sammenhænge. Man møder dem oftest i form af profetiske spåkoner, udøvere af hedenske ritualer, og til tider i besiddelse af magiske genstande.
Men i den seneste tid har specielt arkæologiske forskere, givet denne norrøne skikkelse en social genopstand: Ved hjælp kilder der beretter om fænomenet seiðr, samt litterære beskrivelser af vølvens udrustning og funktion, er fundmateriale fra grave fra vikingetid, blevet benyttet til at isolere mulige vølvegrave i hele Norden, og muligvis ligeledes i Østeuropa.
En sådan tilgang, rejser dog flere problemstillinger: Specielt er diskussionen om brugbarheden af sagalitteratur til fortolkning af arkæologiske fund her i fokus, ligesom brugen af sagalitteraturen til kilde for forståelse af kultiske kvinderoller i nordisk vikingetid, heller ikke er uden problemer.
Interessante beretninger om vølvens fremstilling i sagaerne:
- ‘Eirik the Red’s Saga’ side 1-18 i: Hreinsson, Viðar (red.). The Complete Sagas of Icelanders. Bind I: Vinland – Warriors and Poets. Leifur Eiríksson Publishing, 1997.
- ‘The Saga of the People of Laxardal’ kapitel 76 i: Hreinsson, Viðar (red.). The Complete Sagas of Icelanders. Bind V: Epic – Wealth and Power. Leifur Eiríksson Publishing, 1997.
- ‘The Saga of the People of Vatnsdal’ kapitel 44 i: Hreinsson, Viðar (red.). The Complete Sagas of Icelanders. Bind IV: Regional Feuds. Leifur Eiríksson Publishing, 1997.
