v/ Kasper H. Andersen, stud.mag.
Bemærk, at dette arrangement består af rundvisning og oplæg på Nationalmuseet, og det begynder kl. 16.00.
Dette cirkelarrangement er en ekskursion til Nationalmuseet. Vi mødes tirsdag den 17/3 kl. 16.00 i Nationalmuseets forhal. Her vil undertegnede byde velkommen og stå for en rundvisning til nogle selektive highlights i Nationalmuseets middelaldersamling. Herefter går vi backstage, hvor museumsinspektør Poul Grinder-Hansen vil fortælle yderligere om arbejdet på museet og fremvise enkelte genstande. Endelig vil redaktør Ebbe Nyborg fortælle om sit arbejde på Danmarks Kirker og om selve værket.
Vel mødt
Studentermedhjælper enheden for Middelalder & Renæssance
Kasper H. Andersen